Gå til hovedindhold
PULS
Salg & Markedsføring

BRUGG Pipes på deres første PULS: Deltagerne var åbne og glade

Debutanterne BRUGG Pipes oplevede en åbenhed fra deltagerne på årets PULS og er glade for at have grebet muligheden for at være synlige i branchen.

29. jun. 2023
Tekst af Niklas Lindstrøm Jørgensen, nlj@danskfjernvarme.dk

Simon Rasmussen (i midten) og Lars Thystrup (th.) fik mange gode snakke med de veloplagte deltagere på årets PULS. Foto: Jesper Voldgaard.

  • Læs op

Indhold

    Da der blev åbnet for udstillertilmelding til årets PULS, behøvede BRUGG Pipes ikke at overveje ret længe, om de skulle tilmelde sig.

    Dermed fik de i år debut på Dansk Fjernvarmes sommerarrangement, der samlede godt og vel 200 af fjernvarmesektorens beslutningstagere i Fjernvarmens Hus i Kolding.

    Grunden til, at rørproducenten var så hurtig på aftrækkeren, er ifølge Area Sales Manager Lars Thystrup, at man ser PULS som et oplagt sted at være synlige overfor de danske fjernvarmeværker.

    - Vi har valgt at deltage for at fortælle om vores nye koncept, hvori vi tilbyder at levere rør til det totale fjernvarmeprojekt. Og vi har allerede fået en del positive henvendelser – folk kommer og spørger ind til os og er nysgerrige på vores fortælling om, at vi gerne vil skabe noget mere konkurrence på rørleverancen, fortæller han og suppleres af intern sælger, Simon Rasmussen:

    - Jeg synes virkelig, stemningen er god her. Folk kommer forbi med et åbent sind, er snaksaglige og i godt humør. Så det er klart en positiv oplevelse.

    Synlighed er nøgleordet

    Men hvilke muligheder giver det egentlig en udstiller at være med på PULS? Ifølge Lars Thystrup kan man svare på det spørgsmål med ét enkelt ord:

    - Synlighed. Vi er synlige hos branchens beslutningstagere og får indsigt i både projekter og aktører, som har nogle opgaver, vi kan hjælpe dem med at løse. De fortæller gerne lige ud af posen om, hvad de går og roder med.

    Og netop derfor er hverken Lars Thystrup eller Simon Rasmussen i tvivl om, at deres første PULS næppe bliver den sidste.

    - Jeg tror bestemt, vi kommer igen til næste år. Hvis der er plads til os, lyder det fra Simon Rasmussen.

    Andre klikkede på...