Fjernvarme Fyn bliver ramt voldsomt af prisloft
Det politisk vedtagne prisloft på overskudsvarme kan sende ekstra regning til Fjernvarme Fyns varmekunder og øge udledningen af CO2 efter nytår.
Christiansborg har vedtaget en et prisloft på overskudsvarme, der fra den 1. januar 2024 rammer ikke blot nye, men også eksisterende overskudsvarmeanlæg i Danmark. Det rammer således også Fjernvarme Fyn, der fra næste år ikke kan køre optimalt med de veldrevne overskudsvarmeanlæg, der er investeret massivt i.
Fjernvarme Fyn konstaterer nu i en pressemeddelelse, at konsekvensen vil være øget brug af CO2-udledende energikilder samt højere varmepriser.
- Prisloftet vil fra 1. januar 2024 gælde for både nye og eksisterende anlæg – herunder Fjernvarme Fyns. Det er anlæg, som har kørt effektivt i flere år, som nu bliver underlagt et prisloft. Det betyder, at vi kommer til at stå med en række anlæg med store investeringer bag, som ikke længere kan bidrage med CO2-reduktioner. Det betyder mindre grøn omstilling og på sigt højere fjernvarmepriser, fortæller konstitueret direktør for Fjernvarme Fyn, Kim Winther.
Store investeringer
Fjernvarme Fyn har samlet investeret omkring 400 mio. kroner i overskudsvarmeanlæg, hvor det største har været i drift siden 2019 og udnytter overskudsvarme fra Metas datacenter i Odense som kan forsyne omkring 11.000 husstande med fjernvarme.
- Vi har på baggrund af de politiske intentioner og ambitioner, om at fjernvarmesektoren skulle øge udnyttelsen af overskudsvarme, taget initiativ og gået forrest for at vise effekten og effektiviteten ved at udnytte lokal overskudsvarme. Derfor giver det ingen mening, at politikerne flere år efter pålægger sektoren et prisloft, som tvinger anlæg og projekter, der kan erstatte CO2-udledende energikilder, til at stoppe, siger Kim Winther.
Samtidig medfører den bagudrettede regulering, at alle potentielle nye projekter sættes på pause pga. usikkerheden omkring det årligt bureaukratisk fastsatte loft.
Prisloft er overregulering
Det politiske argument for prisloftet var, at forbrugerne skulle beskyttes mod fordyrende udnyttelse af overskudsvarme. Men i praksis er forbrugerne allerede beskyttet gennem varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, som anfører, fjernvarmeselskaber ikke må udnytte energikilder, der er fordyrende for forbrugerne.
- Det er dobbeltregulering. Om prisloftet kommer af manglende tillid til branchen, eller fordi politikerne ikke har været klar over, at fjernvarmesektoren allerede er underlagt mange krav som beskytter kunderne, ved jeg ikke. Men med udgangspunkt i reglerne i Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen samt vores ønske om at være konkurrencedygtige, etablerer og drifter vi kun rentable anlæg for vores forbrugers bedste. Vi vil aldrig investere i en energikilde, vi ikke mener kan bidrage positivt til forbrugernes varmepris og til selskabets grønne omstilling, siger Kim Winther.
Dansk Fjernvarme bakker op om kritik fra Fjernvarme Fyn:
Fjernvarme Fyns overskudsvarmeanlæg
- Består af fire store varmepumpeanlæg, som udnytter overskudsvarme fra Metas datacenter, spildevand og komponentkøling. Derudover er der en række mindre projekter hos industri i Odense
- Varmepumperne udnytter såkaldt lavtemperatur overskudsvarme som ellers ikke har værdi for energisystemet og dermed går tabt
- For at fungere i fjernvarmenettet opgraderes overskudsvarmen til cirka 70 grader med varmepumper
- Overskudsvarmen forsyner i omegnen af 15.000 forbrugere med fjernvarme
- Anlæggene har erstattet kul, biomasse og naturgas hos Fjernvarme Fyn
Fjernvarme Fyn og overskudsvarme
Fjernvarme Fyn er en ledende aktør inden for udnyttelse af overskudsvarme fra blandt andet lokal industri, datacentre, spildevand og komponentkøleanlæg. Udnyttelsen har blandt andet været med til at fortrænge CO2 i form af mindre brug af kul og naturgas, samt bidraget positivt til udrulningen af grøn fjernvarme.
Udfordringen med prisloftet er, at det er fastsat ud fra nogle urealistiske og generelle nøgletal som ikke afspejler de individuelle forhold, der altid gør sig gældende ved overskudsvarmeprojekter. I dag er varmeprisen baseret på indregning af investeringer til projektudvikling, bygninger, grund, etc. som er relateret til overskudsvarmeanlægget. Derfor kan en samlet udnyttelse af overskudsvarme hurtigt overstige det fastsatte prisloft, som i 2023 er på 93 kr./GJ, der udelukkende er baseret på omkostninger til varmepumpen og elforbruget.
