Prisloft stopper 4 MW overskudsvarme i Grenaa

Som naboer skal Grenaa Varmeværk og De Danske Gærfabrikker kun etablere et par hundrede meter ledning for at føre flere MW overskudsvarme fra gærproduktionen til varmeværket.

Projektet har været drøftet i årevis, men først med de nye vilkår for elbaseret industriel overskudsvarme fra 2022 åbnede muligheden sig for at gøre projektet rentabelt. Norddjurs Kommune godkendte projektet, og pengene blev bevilget hos varmeværket og gærfabrikken. Man var klar til at sende projektet i udbud, men så var der lige prisloftet på overskudsvarme ...

– Vi kan ikke leve op til det nuværende prisloft på 93 kr. per GJ overskudsvarme. Vores produktionspris ligger på 115 kroner per GJ baseret på 5.000 driftstimer årligt på varmepumperne og en elpris på 1.200 kr. per MWh. Men vi mener, at hele grundlaget for prisloftet er forkert, fastslår Søren Gertsen, direktør i Grenaa Varmeværk, og fortsætter:

– Man bør se på den samlede økonomi, så vi kan trække udgifterne til den sparede biomasse fra. Så ville vi komme langt under prisloftet. Hvis vi kan få lov til at modregne den sparede flis, vil vores overskudsvarme blive den billigste varme, vi kan producere. Men som det er nu, må vi sætte projektet på hold.

Overskudsvarmen skabes i produktionen hos De Danske Gærfabrikker, når processen med formeringen af gær skal holdes ved en temperatur på maksimalt 32-34 °C. Her anvendes store mængder kølevand, og det er varmen fra dette kølevand, som kan sendes videre til fjernvarmeværket.

– Vi vil kunne levere vandet ved 34-35 °C og få det retur ved cirka 17 °C, hvilket er en perfekt temperatur til køling for os, siger fabrikschef Gert Fogh hos De Danske Gærfabrikker, som har ligget i Grenaa siden 1973.

Store energibesparelser

For at kunne udnytte overskudsvarmen skal der, ud over en ledning til frem- og returløb, etableres et par varmepumper hos varmeværket. Varmepumperne skal hæve temperaturen på vandet til fjernvarmeniveau. Alt i alt vil varmeværkets investering være på cirka 30 millioner kroner.

– Vi ser projektet som en mulighed for at skabe en endnu mere bæredygtig og fremtidssikret varmeforsyning i Grenaa ved at få en varmekilde mere ind i vores forsyning. Samtidig vil vi kunne reducere vores forbrug af flis, og fabrikken vil spare store mængder energi til at behandle sit kølevand. Det er en markant win-win, siger Søren Gertsen.

Også hos leverandøren af overskudsvarmen er ærgrelsen over prisloftet mærkbar.

– Vi har et projekt, hvor vi kan spare 350.000 kWh strøm, 30.000 kubikmeter drikkevand og flere ton kemi om året, hvis vi kan sende vores overskudsvarme til varmeværket – i stedet for at vi som nu skal bruge store mængder energi på at producere kølevand, siger Gert Fogh.

Besparelserne hos De Danske Gærfabrikker opnås, når 800 kubikmeter kølevand per time ikke skal sendes gennem køletårne, hvor store mængder luft blæses igennem vandet. Det kræver masser af strøm foruden kemikalier og tilsætning af 30.000 kubikmeter drikkevand årligt for at erstatte det vand, som fordamper i processen.

Fabrikken skal investere cirka en million kroner og forventer en tilbagebetalingstid på få år.

– Sagt på jysk er det en fornuftig businesscase, siger Gert Fogh.

At få sin varme fra en kommerciel partner indebærer dog risiko for, at leverandøren med kort varsel lukker og slukker, og strømmen af overskudsvarme dermed ophører.

– Vi har ligget i Grenaa i 50 år, og vi er en del af en global koncern, som hvert år har investeret et tocifret millionbeløb i fabrikken for at fremtidssikre produktionen. Vi er et flagskib i koncernen, når det gælder gærproduktion, og har de mest avancerede produktionsfaciliteter. Så risikoen for, at vi lukker, er meget begrænset, siger Gert Fogh.

Besparelser skal kunne medregnes

1. november 2023 ventes det nye årlige prisloft gældende for 2024 at blive meldt ud, og det får tilmed tilbagevirkende kraft på allerede igangsatte projekter.

– Selv om det nye prisloft skulle lande omkring vores produktionspris for overskudsvarmen, har vi brug for en vis margen til prisloftet for at skabe fornøden sikkerhed for investeringen. Vi risikerer jo om et år igen at stå med et prisloft, vi ikke kan leve op til. For eksempel vil en svingende elpris formodentlig påvirke prisloftet, forklarer Søren Gertsen og uddyber:

– Så hvis vi skal igangsætte det godkendte projekt, er der to muligheder: Enten skal prisloftet fjernes. Vi har jo allerede substitutionsprincippet til at beskytte kunderne, så egentlig er prisloftet overflødigt. Alternativt skal vi have lov til at trække de sparede udgifter til biomasse fra. Så hænger det sammen for os.

Han finder det uforståeligt, at der ikke er mulighed for at modregne de sparede omkostninger til flis i udregningen af produktionsprisen.

– Når vi nu skal medregne alle mulige udgifter i prisen på overskudsvarme, burde man tilsvarende kunne indregne alle de besparelser, der er ved en overskudsvarmeløsning, ikke mindst det sparede brændsel. Så ville prisloftet bygge på de samme forudsætninger, som man bruger i den businesscase, man laver, når man skal leve op til selskabs- og samfundsøkonomi, siger Søren Gertsen.

Grenaa Varmeværk indviede en ny fliskedel i 2018.

– Vi skal køre med fliskedlen de næste 15-20 år for at afskrive den. Men vi er villige til at nedbringe andelen af biomasse, som der jo også politisk er et ønske om, siger Søren Gertsen.

Meget mere overskudsvarme

Hvis ikke det var for prisloftet, var Grenaa Varmeværk klar til at tage investeringen på 30 millioner kroner, selv om der er en teoretisk mulighed for, at gærfabrikken lukker inden afskrivningsperiodens udløb.

– Vi satser på et koncept med to varmepumper på bundrammer, som nemt kan afkobles og transporteres og dermed sælges videre, hvis vi skulle komme til at stå i en situation, hvor overskudsvarmen fra gærfabrikken mod forventning bliver indstillet, siger Søren Gertsen.

Det godkendte projekt med overskudsvarme fra De Danske Gærfabrikker svarer til cirka 1.000 kunders forbrug. Men potentialet er meget større.

– Vi har nok mulighed for at levere cirka tre gange så meget overskudsvarme, siger Gert Fogh, som vurderer, at der er op mod 10 MW overskudsvarme at hente. Han fortsætter:

– Selv om vi vil kunne levere meget mere overskudsvarme, skal værket jo være i stand til at tage imod varmen, og for det andet vil det kræve yderligere investeringer. Og ingen af os ønsker at investere på de vilkår, der gælder nu.

I dag udnyttes cirka 13 procent af Danmarks samlede industrielle overskudsvarme. Men i værste fald vil man måske se andelen af overskudsvarme gå nedad.

– Med et prisloft, der nu får tilbagevirkende kraft på igangsatte projekter, risikerer man, at nuværende anlæg tages ud af drift. Det er nærmest galimatias, siger Gert Fogh.