Energilandskaber skal vække samme følelser som gule kornmarker

Hvordan lærer vi at elske de grønne energilandskaber på samme måde, som vi elsker de gule kornmarker?

Det spørgsmål stiller Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør i landskabsarkitektfirmaet Schønherr, når hun gæster Dansk Fjernvarmes Landsmøde torsdag den 25. oktober.

For som hun påpeger, er den danske kornproduktionen lige så meget industri, som energiproduktion er det. Kornmarkerne er til gengæld en del af vores selvforståelse som traditionel landsbrugsnation, mens solcelleparker og vindmøller møder stor modstand fra lokalbefolkninger rundt omkring.

Og den tendens skal vi have vendt, siger hun.

- Landskabet er blevet noget af en krigszone. Vi ser lige nu kæmpe forandringer med udbredelsen af energianlæg – og de kan for mange være svære at acceptere. Jeg oplever simpelthen, at lokalbefolkninger har mistet fodfæstet, hvilket har store konsekvenser for den hastighed, vi kan arbejde med i den grønne omstilling, forklarer hun og fortsætter:

- Vil vi løse den udfordring må vi forstå, at vi skal tænke i helheder, når vi planlægger. Lokalbefolkning, natur, infrastruktur, miljø – alting hænger sammen. Og så handler det om at se på, hvordan man skaber synergi mellem vores nationale mål og den lokale forankring. Det kræver på mange måder, at vi får en stolthed og medbestemmelse i de store forandringer.

Skønhed, bæredygtighed og fællesskaber

Helt konkret arbejder man i Schønherr med Europa-Kommissionens begreb, New European Bauhaus, når man planlægger energilandskaber.

Begrebet beskriver, hvordan man skaber løsninger, der på én og samme tid har fokus på skønhed, bæredygtighed og fællesskaber.

- Det handler om at bygge bro mellem teknologi, kunst, håndværk og design. Det lader os fokusere på mange af de omkringliggende udfordringer, når vi arbejder med grøn omstilling, forklarer Rikke Juul Gram og fortsætter:

- Ser vi for eksempel på fællesskabsbegrebet, handler det om at lade lokalbefolkningen være en del af løsningerne. Og samtidig må man også skabe alliancer med lokale erhvervspartnere, som kan være med til at sikre en mere robust omstilling. Alle skal have noget ud af projektet. Det er simpelthen en form for fremtidssikring at involvere folk.

Hvad angår skønheden forklarer Rikke Juul Gram blandt andet, at fokus på æstetikken i energilandskaber kan være med til at skabe den lokale stolthed, som der er behov for.

Bæredygtighed handler om at sikre, at vi med energianlæg og industribygninger også tager højde for ressourceforbruget, når vi arbejder med det fysiske udtryk – men også om at kompensere gennem naturforanstaltninger, lyder det.

Alle aktører i dialog

Alt det – og meget mere – skal man indtænke på samme tid, når man planlægger energilandskaber. Og det kræver, at man får alle aktører i tale, understreger Rikke Juul Gram.

- Hvis vi vil bedrive helhedsorienteret planlægning, som er orienteret mod fremtiden, må vi få alle vores interessenter med og hjælpe dem til at forstå hvad det kræver, når vi står overfor så store forandringer, siger hun og tilføjer:

- Vi må stå ved, at store energianlæg er den nye virkelighed i landskabet. Og vi skal finde ud af, hvordan vi forener det med, at der skal være mere natur i Danmark. Det er ikke nok bare at plante et grønt hegn ved solcellemarker og anlæg.