Morten Helveg Petersen: EU er et skønt og skørt cirkus med masser af muligheder

Denne artikel er bragt første gang i magasinet Fjernvarmen 2/2024.

Morten Helveg Petersen må efterhånden kunne betegnes som en rutineret EU-politiker. 10 år i Parlamentet, og alligevel farer den radikale politiker stadig vild indimellem, indrømmer han fra sit kontor med Bruxelles’ skyline i baggrunden.

EU-systemet er et gigantisk maskineri – men slet ikke upåvirkeligt. Det er muligt at sætte aftryk, selv om man ”bare” er en parlamentariker fra Danmark.

– Systemet er så stort, at man kan drukne i mængden – men søger man indflydelsen, er der fantastiske muligheder. Danske parlamentarikere er eksempelvis på energiområdet enormt synlige i forhold til vores størrelse. Så hvis du kaster dig ind i kampen i dette skøre cirkus af et hus med tusindvis af mennesker, så er der fantastiske muligheder, fastslår han.

I det hele taget lægger Morten Helveg Petersen ikke skjul på, at han er begejstret for hele det fælleseuropæiske projekt, og at han har været glad for sine 10 år i Europa-Parlamentet. Et årti, der især har været brugt på at dyrke netop energiområdet og den grønne omstilling.

– Det har været fantastisk. En stor oplevelse og et privilegium. Jeg har været omgivet af dygtige mennesker i Bruxelles og omegn, og jeg har på energiområdet været engageret i en utrolig vigtig diskussion, som har haft først klimaet som afsæt og nu også sikkerhed.

Ukraine-krigen ændrede præmisserne

Samtalen om – og indsatsen for – Europas grønne omstilling kommer Morten Helveg Petersen ikke til at fortsætte som parlamentariker. Han er ikke på listen over kandidater, og den tanke erkender han at have det dobbelttydigt med:

– Jeg er ved at stille popcorn frem, men jeg skal også forlige mig med ikke at være en del af det. Jeg kan godt lide valgkampe, men det er også en lettelse ikke at være en del af det. Jeg hviler i min beslutning, konstaterer han.

Dermed kan han fra sofaen analysere det kommende valg, som energiområdet efter hans opfattelse igen vil præge. Desværre, forventer han, bliver det med et nyt afsæt:

– Ukraine ændrer alt. Der er en nervøsitet, og folk er bekymrede for energiforsyning og kriser. Bagtæppet er forandret. Folk mange steder i Europa har store bekymringer om job og økonomi. Vi ser bønder, der kører deres traktorer gennem afspærringerne her i Bruxelles. Der er en ophedet politisk situation. Og samtidig ræser klimaforandringerne jo også bare videre.

Ser du en fare for, at vi reelt kommer til at se en modbevægelse, som nærmest bekæmper grøn omstilling til fordel for andre emner?

– Ja, det er der en fare for. Højrefløjen vinder frem, og en del af den bevægelse er baseret mod grøn omstilling og det, vi har gennemført. Jeg frygter, at det godt kan ende med en periode, hvor det bliver svært at gennemføre beslutninger, siger han og fortsætter:

– Europæisk industri er udfordret på konkurrenceevnen, og det langsigtede svar på den udfordring er jo netop den grønne omstilling. Men det er svært at holde fast. Men vi skal holde fast i den positive fortælling om, at det kan lade sig gøre at blive grønne og uafhængige af Putin.

– Det tager tid og er hårdt at komme fri af den afhængighed, vi har bragt os selv i. Som vi har vænnet os til. Vi har fået billig russisk gas direkte ind i årerne, og den virkelighed rammer os nu. Så meget desto større grund til at holde fast. Det gør ondt en række steder, men der er en vej igennem det.

Risikerer vi i den kommende periode at se et parlament, der er mere optaget af de økonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige aspekter af energi end af den grønne omstilling?

– Det risikerer vi, ja. Men forhåbentlig kan det gå hånd i hånd, konstaterer Morten Helveg Petersen.

Hans pointe med det statement er, at løsningen i og for sig er den samme – uanset om vi jagter grøn omstilling af hensyn til klimaet, eller om vi jagter en styrket sikkerhedspolitisk og forsyningsmæssig situation for Europa. Altså en ny tid, hvor vi ikke er afhængige af Rusland. Også det resultat opnår vi gennem den grønne omstilling – væk fra gas.

– Vi skal bruge mere vedvarende energi. Mere sol. Mere fjernvarme. Og vi skal bruge, at mere vedvarende energi integreres i netop varmeproduktionen, mener Morten Helveg Petersen.

Det sidste er efter hans mening endda en væsentlig pointe for det kommende parlament at tage fat på.

– Parlamentet bør kigge mere ind i varmeforsyning. Vi bruger 40 procent af energien på varmeforsyning, så det håber jeg, at man vil se mere på. Jeg så gerne en egentlig strategi og plan for varme. Det er jo noget af det, der holder borgerne vågne om natten, vurderer Morten Helveg Petersen.

Fra nørdet niche til øverste hylde

Energipolitik er i de senere år kommet højt på dagsordenen, men sådan har det ikke altid været. Det er, for at bruge et populært udtryk, en ”rejse”, Morten Helveg Petersen har været med på i sine 10 år i europæisk politik.

– Da jeg blev valgt til Folketinget i 1998, skulle vi bagefter konstituere os og fordele poster og ordførerskaber. De nye kommer til fadet sidst, og da alt var fordelt, var der to ordførerskaber tilbage: kirke og energi, fortæller han med et grin og fortsætter:

– Så altså, energi er gået fra at være nederst til øverst i det politiske hierarki. Men det er jo også alt på én gang: Det er klima, job, nationale interesser, sikkerhed og senest knyttet sammen med Ukraine-situationen.

Nu forlader du jo så Parlamentet. Hvad kribler det mest for at arbejde videre med, hvis du alligevel skulle være fortsat?

– Troen på fælles løsninger. Mange begynder at argumentere for at løse tingene nationalt. Le Pen står måske til at vinde i Frankrig i 2027 … Så det at fastholde troen på det fælles er værd at kæmpe for. Jeg synes ikke, historien viser, at det vil kunne lykkes på egen hånd. På den måde er det i virkeligheden troen på EU som koncept, der er på spil. Ja – EU går langsomt, og der er ting, man kan kritisere konstruktionen for. Men vi kan ikke gøre det på egen hånd. Disse ting håber jeg, europæerne vil krydsforhøre deres kandidater om i valgkampen.