Direktør forlader konkurs-truet forsyningsselskab

SN.dk:
Direktør forlader konkurs-truet forsyningsselskab

Efter 11 år forlader Fanny Villadsen stillingen som direktør for Odsherred Forsyning. SN.dk beretter, at hun mener, at det er bedst for alle parter, at hun trækker sig nu og overlader posten til en ny. Hun har dog sikret sig nyt job fra den 1. juni.

– Den seneste tids turbulens og økonomiske udfordringer i selskabet, har trukket store veksler på mig og min familie – det kan ikke fortsætte på den her måde, fortæller hun til Sjællandske Nyheder.

Kan du forstå, hvis nogen kan få den opfattelse, at du løber af pladsen og stikker af fra ansvaret?

– Jeg synes, at det er det mest naturlige og ordentlige at trække sig i en situation som denne, og give den nye bestyrelse plads til at vælge sin egen direktør, svarer hun.

Fanny Villadsen anerkender, at den voldsomme turbulens i selskabet har været hård – ikke blot for hende selv, men også for de mange ansatte.

– Det har været en hård tid, og jeg sender varme tanker til de dedikerede medarbejdere i Forsyningen, der har ydet en ekstraordinær indsats for at finde hoved og hale i situationen, siger hun.

*****

EnergiWatch:
Klimaministeriet: Danmark er tæt på at nå 2030-målet

Klimaministeriets seneste fremskrivning over CO2-udledninger viser, at man forventer en drivhusgasreduktion på 68 procent i 2030, hvor klimamålet er 70 procent. Dermed er vi ifølge regeringen snublende tæt på at være i mål – i hvert fald for 2030. Det skriver bl.a. EnergiWatch.

Sidste år var vurderingen, at man med de daværende politiske tiltag ville nå 63,1 procents reduktion i 2030. Samtidig viser fremskrivning, at målet for 2025 bliver indfriet med 55,5 procent mod forventet mellem 50-54 procent.

- Det viser, at vi med meget stor sikkerhed når 2025-målet, og at vi er tættere på at nå 2030-målet, end vi regnede med sidste år, siger klimaminister Lars Aagaard i en bemærkning til den seneste fremskrivning, der blev offentliggjort tirsdag.

Det store ryk skyldes særligt, at flere modeller over måling af klimaaftryk er blevet opdateret – fx for lavbundsjorde og skove. Nu antages det, at lavbundsjorde udleder mindre drivhusgas, og at skovene optager mere, end man antog sidste år.

Samtidig har salget af elbiler overgået forventningerne, hvilket har øget reduktionerne i fremskrivningen. Ligeledes har man i Sverige sænket dieselafgiften, og med Folketingets nye danske dieselafgift forventes det, at flere derfor vil tanke i Sverige end Danmark til gavn for det danske klimaregnskab.

Klimaminister Lars Aagaard fastholder, at forbedringerne hovedsageligt skyldes politiske tiltag.

- Det er drevet af en understrøm af politiske beslutninger som eksempelvis CO2-beskatningen af industrien, ændret bilbeskatning og forventningerne om de meget store tilskud til CO2-lagring, siger han.

*****

Altinget.dk:
Mere affald giver regeringen et nyt klimaproblem

Danskerne producerer mere skrald end først antaget, og det sætter fut i forbrændingsanlæggene og dermed i affaldssektorens udledninger, skriver Altinget.dk med udgangspunkt i den seneste klimafremskrivning fra Regeringen.

Fra 2023 og frem forventes affaldssektorens drivhusgasudledninger at stige, før de igen vil falde fra 2030 til 2035.

Og sektoren vil som den eneste ikke reducere sine udledninger af CO2e i perioden, forudser fremskrivningen. Det skyldes, at en ny metode til at beregne mængden af affald har opjusteret den samlede affaldsmængde.

De stigende udledninger vækker bekymring hos klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M):

- Affaldssektoren skal også levere et fald i udledningen, hvis vi skal være klimaneutrale. Så de tal bliver vi nødt til at dykke ned i, siger han til Altinget.

Fremskrivningerne viser, at affaldssektoren over de næste syv år kommer til at udlede væsentlig flere drivhusgasser end før.

I 2030 vil sektoren konkret udlede 2,7 mio. ton CO2e mod 2,3 mio. ton i 2022, der er en stigning på 17 procent og betyder, at en tiendedel af Danmarks samlede udledninger vil komme fra forbrænding af affald i 2030. I 2035 forventes udledningen at falde 2,2 mio. ton CO2e, hvilket nogenlunde svarer til niveauet i 2022.

*****

Alt Om Furesø.dk:
Farum Fjernvarme: Advokat har aldrig set noget lignende

Det vækker opsigt hos advokat Mette Klingsten, at den nu forhenværende direktør for Farum Fjernvarme har fået 12 mio. kroner i fratrædelsesaftale. Ifølge Alt Om Furesø.dk har Mette Klingsten lang erfaring med arbejds- og ansættelsesret, retssager og bestyrelsesarbejde.

– I 25 år har jeg aldrig stødt på en direktørkontrakt med ti års uopsigelighed. Og der er dog passeret en del sager forbi mig, siger Mette Klingsten, som påpeger, at sådan en aftale indebærer enorme risici for virksomheden.

– Det er usædvanligt med 10 års uopsigelighed, for man kan ikke vide, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Der kan ske så meget. Man kan blive syg. Man kan komme ud for en fusion, lyder det fra Mette Klingsten.

Hvis Mette Klingsten havde været rådgiver for Farum Fjernvarme, så havde rådet lydt helt anderledes.

– I stedet kunne man have givet direktøren motivation til at gennemføre projektet gennem en bonusordning, siger Mette Klingsten.

Nighat Kamal stod til ti års løn. Det svarer til 16,4 mio. kr. Det blev forhandlet ned til 12 mio. kr. At det var muligt, skyldes formentlig princippet om tabsbegrænsning. Hvis direktøren havde fået det fulde beløb, var vedkommende forpligtet til, at det blev modregnet i tilfælde af et nyt job.

*****

GridTech:
Opskriften på succes med konverteringerne: Lave priser, frit valg og borgerdialog

Hos Verdo er der ingen tvivl om, hvad der er den rette opskrift til at få udbredt fjernvarme. Ifølge GridTech handler det om tre ting, der skal være på plads: Prisen skal være lav, der skal være frit valg for opvarmning og så skal man i dialog med borgerne.

I ”hjembyen” for Verdo, Randers, har forsyningsselskabet siden energikrisen har haft gang i en buldrende, kontinuerlig succes med at få lokale gasfyrsejere til at konvertere til fjernvarme. Nogle områder har man tilslutningsprocenter på over 80 og helt op til 90 procent.

- Det, der er hovedårsagen til vores succesfulde konverteringsbølge, må være vores varmepris, ligesom vi også tilbyder er lav tilslutningspris for at komme på vores fjernvarmenet, siger varmechef Karsten Randrup.

Således kan Verdo i øjeblikket tilbyde en randrusianer med et standardhus (130 kvadratmeter og med et årligt forbrug på 18,1 MWh) fjernvarme for 11.251 kroner om året, hvilket er noget lavere end fjernvarmens landsgennemsnit på 16.296 kroner.

Ifølge Karsten Randrup gør prisen dog ikke hele værket. For hvis man skal nå de tårnhøje tilslutningsprocenter, skal der også andet på bordet. Og det handler blandt andet om at give kunderne en vished og tryghed i maven med, at de frit kan vælge om, hvis de senere skulle fortryde.

Derudover bruger Verdo den strategi, at de etapevis påbegynde fjernvarmeudrulningen i de områder, hvor tilslutnings er højest, hvorefter deres tilstedeværelse typisk gøder jorden for flere tilslutninger i løbet af processen. 

Men selv om Verdo ikke står med de store udfordringer, når det kommer til at overbevise kronjyderne om at vælge naturgassen fra, så synes Karsten Randrup helt overordnet, at man fra politisk hold bør finde en løsning, der tager naturgassen af ballonen.

- Stod det til mig, så sørger regeringen for at iværksætte en afviklingsplan for gassen, hvor man tydeliggør overfor gaskunder, hvornår der lukkes ned for gassen. Hvis gaskundernes forsyning for et terminalt tidspunkt, så vil det jo alt andet lige betyde, at deres incitament for at konvertere øges, ligesom det vil øge rentabiliteten i langt flere fjernvarmeprojekter, slutter Karsten Randrup

*****

GridTech:
Gaspanik i industrien afblæst: Nu er klimamål truet af andre forhindringer

Kombinationen af krig og energikrise fik danske industrivirksomheder til at installere gasolietanke og skrue op for energiomstillingen fra 2022. Men rolige gas- og elpriser har dæmpet investeringslysten til før krisen. Det skriver GridTech.

Nu advarer EU’s vagthund på klimaspørgsmål, European Climate Neutrality Observatory (ECNO), om, at det går for langsomt med energiomstillingen i industrien i EU.

Således har ECNO analyseret 13 sektorer, og her springer det i øjnene, at emissionerne fra industrien stadig er alt for høje – faktisk skal det gå 2,7 gange hurtigere end i dag, hvis fremtidens mål om klimaneutralitet skal nås.

Lige nu fokuserer mange procesvirksomheder, som for eksempel bryggerier, mejerier og medicinalvirksomheder, på varmepumper.

Men Claus Schøn Poulsen, centerchef hos Teknologisk Institut for Køle- og Varmepumpeteknik, advarer om, at varmepumper ikke altid bare kan afløse naturgas 1:1, da det afgørende for den fremtidige drift, at der foretages en tilbundsgående analyse af virksomhedens processer, inden varmepumpen vælges.

- Det samlede energiforbrug til procesvarme i Europa er 15 gange højere end hele Danmarks energiforbrug, og det forsynes i dag med gas, olie og kul. Så det er rigtigt mange varmepumper, der skal installeres de kommende år, siger han.

*****

JydskeVestkysten:
Ribe Fjernvarme er blandt de 100 billigste varmeværker

Ribe Fjernvarme fortsætter med at levere lavere varmepriser end forventet, skriver JydskeVestkysten på baggrund af beretningen fra formand for Ribe Fjernvarme, Henrik Holst, på den netop afholdte generalforsamling.

- Det er glædeligt, at Ribe Fjernvarme fortsætter med at præstere bedre end forventet. Vi står med en varmepris, der er cirka 900 kroner billigere end budgetteret for et standardhus på 130 kvadratmeter og med et forbrug på 18,1 MWh - på trods af inflation og stigende priser på flis. Vores strategi med at bruge forskellige brændsler har vist sig værdifuld, skriver Henrik Holst i en mail til JV.

Forbrugerne i Ribe kan glæde sig over en fortsat rimelig fjernvarmepris i forhold til andre fjernvarmeselskaber i Danmark. Ribe Fjernvarme rangerer således blandt de 100 billigste ud af omkring 400 værker i Danmark.

Prisen om året for et standardhus i Ribe med et standardforbrug var ifølge Forsyningstilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet pr. august 2023 på 13.935 kroner, mens det gasopvarmede Bramming Fjernvarme havde en årlig pris på 17.949 kroner for et standardhus.

I Din Forsyningsområde i Esbjerg og Varde lå den årlige pris i august sidste år på 18.640 kroner.

*****

Randers Amtsavis:
Fjernvarme-projekt kørte på skinner, men så kom den endelige pris

Timevis af frivilligt arbejde for at skaffe fjernvarme til Øster Bjerregrav og Over Fussing ender nu med ingenting, skriver Randers Amtsavis. Det sker, fordi tilbuddene på opgaven ville give en årlig prisstigning på næsten 10.000 kroner.

Der var ellers lavet aftaler med beboerne om fjernvarme. Det var dog med en forventet årlig fjernvarmepris for et normalhus på 130 kvadratmeter på 17.000. Da tilbuddene på projektet kom steg prisen til knap 27.000 kroner.

Og det mente hverken arbejdsgruppen eller samarbejdspartneren, TLV Forsyning, som skulle levere varmeløsningen, var holdbart.

- Det er frustrerende at måtte opgive. Men det er den rigtige løsning her og nu, siger han til Randers Amtsavis og understreger, at projektets mange tegninger ikke bliver smidt ud, men sagtens kan genoptages, skulle tiderne ændre sig, fortæller Torben Rauff, der har siddet med i arbejdsgruppen for fjernvarme.

Det var nemlig en kombination af flere ting end bare de stigende priser for at få lagt fjernvarmerørene ned, som kom i vejen for projektet. Selvom den prisstigning er den primære årsag.

- Gaspriserne har heller ikke fulgt prognoserne og ligger nu ganske lavt, fortæller Torben Rauff og forklarer, at det selvfølgelig gør den store investering mindre attraktiv.

*****

Klimamonitor:
Uklar godkendelsesproces forsinker tilslutning af solcelleanlæg i op til et år

Der er brug for en national solcellestrategi, fordi forskellige regler forlænger tiden fra et at taganlæg står færdige og rent faktisk begynder at levere strøm, lyder det fra brancheforeninger. Det skriver Klimamonitor på baggrund af en artikel fra Børsen.

Teknologivirksomheden Terma i Grenaa har i et år haft et produktionsklart solcelleanlæg på taget. Det har bare ikke genereret en eneste kilowatttime til hverken virksomheden eller elnettet i den tid. De har nemlig endnu ikke fået godkendelse af det lokale elnetselskab til at tænde, og det er et udbredt problem i Danmark, som forsinker den grønne omstilling.

Ifølge de to interesseforeninger Dansk Solcelleforening og installatørernes erhvervsorganisation, Tekniq Arbejdsgiverne, forsinker den stærkt efterspurgte elektrificering af samfundet unødigt.

- I dag er der desværre uklarhed omkring, hvordan elnettets regler skal forvaltes. Mange virksomheder betaler for nogle solceller, de ikke kan bruge, siger Peter Bjerregaard, næstformand i Dansk Solcelleforening og markedsreguleringschef i Better Energy, til Børsen.

Ifølge ham skyldes forsinkelserne, at nogle elnetselskaber stiller meget skrappere krav og kræver meget specifik dokumentation for kvaliteten af strømmen, før de godkender levering af overskydende strøm til elnettet.

*****

Ingeniøren.dk:
Cyberangreb koster dansker virksomheder dyrt: Alligevel er hackerforsikring ikke slået igennem

Cyberangreb har taget til, siden den russiske invasion af Ukraine i 2023, og det har givet håb hos forsikringsselskaberne om flere cyberforsikringer. Men ifølge Ingeniøren.dk er udviklingen af både risikomodeller og standarder i branchen stadig plaget af dårlige data flere år efter, at det nye forsikringsområde blev lanceret.

I følge Josephine Wolff fra Tufts University i Massachusetts kan det bl.a. ses af, at man i EU nu har lanceret et politisk regulativ som NIS2. Det er ifølge hende et tegn på, at mange af de traditionelle forsikringsværktøjer og forretningsmodeller kommer til kort på cyber-området.

- Der er ikke en stærk fornemmelse for, at man er i stand til kvantificere eller måle og forudsige risikoen for cyberangreb, og det er noget vi bliver ved med at se igen og igen. At forsikringsindustrien simpelthen ikke oplever, at deres traditionelle værktøjer er specielt effektive, forklarer Josephine Wolff. 

Området er stadig så nyt, at det har været igennem mange bølgedale på meget kort tid. Senest var der et ordentligt dyk under den massive mængde af ransomware-angreb henover 2019 og 2020, hvilket fik mange forsikringsselskaber til at trække følehornene til sig, eller drastisk hæve priserne for deres policer.

- Forsikringsselskaberne vil som regel sige, at de bliver bedre hvert år, og jeg vil gerne tro på, at det er sandt, men det virker ikke usandsynligt, at vi kommer til at se endnu en omgang tumult, når trussellandskabet ændrer sig igen, siger hun til Ingeniøren.dk.