Billund Varmeværk bygger nyt for 300 millioner kroner

JydskeVestkysten:
Billund Varmeværk bygger nyt for 300 millioner kroner

Om halvandet år vil Billund Varmeværks nye byggeri stå færdigt på Rugmarken. Byggeriet, der løber op i 300 millioner kroner, vil gøre produktionen af fjernvarme mere grøn, ligesom det vil mindske lastbiltrafikken til og fra varmeværket, fremgår det af JyskeVestkysten.

Det er nødvendigt med en udvidelse, forklarede bestyrelsesformand Erik Eskildsen, da der tirsdag blev taget det første spadestik. Alene i løbet af de seneste tre år er Billund vokset i en grad, så varmeværket har fået 750 nye brugere.

- Den vækst giver udfordringer i det daglige. Vores halmfyr er presset, og når vi kigger på vores medarbejdere, har de til tider også været presset. Så det er på tide, at vi begynder at bygge et nyt varmeværk, sagde Erik Eskildsen.

Den nye produktionsbygning kommer til at indeholde en ny varmepumpe, en ordentlig tank samt plads til administrationen. At medarbejderne får nye og opdaterede rammer, er et bevidst valg.

- Det er en ambition, at Billund Varmeværk skal være en attraktiv arbejdsplads. Når man kommer ind i den nye bygning, skal man have lyst til at arbejde eller være utrolig stolt af at arbejde for Billund Varmeværk. Det fortjener vores medarbejdere, som hver dag gør en stor indsats for at få varmen ud til alle folk i Billund, lyder det fra Erik Eskildsen.

*****

Fyns Amtsavis:
Varmen er på vej til Lundeborg

En god portion af beboerne i Lundeborg kan efterhånden godt regne med, at de får deres varme vand fra et nyt fjernvarmeanlæg, efter at kommunalbestyrelsen har godkendt et lån på 28 mio. kroner til at bygge et ny anlæg. Det skriver Fyns Amtsavis.

For bestyrelsen handler det nu om at få smurt sælgerstemmen og få omdannet de tilkendegivelserne, de i forvejen har fået, til reelle kontrakter, der binder kunderne til projektet.

- Jeg forestiller mig, at vi i bestyrelsen skal ud og gå en god tur i Lundeborg, og sige: "Goddag fru Hansen. Nu bliver det jo lidt mere forpligtende end sidst, vi var forbi", lyder det fra formand Allan Ploug Jepsen.

Der skal som minimum være underskrevet 139 bindende kontrakter, før Svendborg Kommune udbetaler pengene. Men det burde ikke være noget problem.

- 80 procent af husstandene har sagt, at de er med, så vi kan slet ikke forestille os, at det skulle blive noget problem, siger formanden.

*****

Fyns Amtsavis:
Fjernvarmeprojekt til 165 millioner kan skimte målet

Erik Stoumann har sammen med resten af sin bestyrelse længe kæmpet for at få fjernvarme til tre sydfynske byer: Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle. Og nu ser det langt om længe ud til, at det kan lykkedes, skriver Fyns Amtsavis.

Tirsdag kom man i hvert fald et vigtigt skridt nærmere, at Svendborg Kommune besluttede at udstede et lån på 165 millioner kroner, så Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle kan få fjernvarme. Lånet blev godkendt, hvilket formanden også havde forventet.

Nu skal fjernvarmeselskabet så skrabe minimum 755 bindende tilmeldinger sammen indenfor et år, hvis projektet skal blive en realitet. Tilslutningsprisen ligger nu på omkring 50.000 kroner for et standardhus op til 250 kvadratmeter; i 2022 var den på 35.000 kroner.

- Det er ved at være sidste udkald. Vi har været i gang i mange år, så hvis vi ikke lykkes nu, kan jeg godt være bange for, at vi mister opbakningen, siger han.

Den årlige varmeudgift for en gennemsnitlig forbruger kommer til at ligge på omkring 15-17.000 kroner årligt. Formanden fortæller desuden, at det ikke er prisen, de vil sælge fjernvarmen på.

- Jeg siger i hvert fald til folk, at de skal ikke gå med, fordi de tror, de kan spare flere tusinde kroner. De skal kigge på sikkerheden. Her er de sikre på, at de får varmen til en fornuftig pris, og ikke som hvis det var gas.

*****

JydskeVestkysten:
Millioninvestering gør varmen både billigere og mere grøn i Gram

Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune gav tirsdag en kommunegaranti til Gram Fjernvarme. Det betyder, at den dyre gas bliver byttet ud med piller og en luft/vand pumpe, som skal supplere fjernvarmeværkets solfangere i de koldeste vintermåneder.

Fjernvarmeselskabet, der forsyner det meste af Gram med fjernvarme, kan med sikkerhed fra kommunen dermed låne 32 millioner kroner til etablering af en 3 MW varmepumpe til 25,5 millioner kroner samt en 2 MW pillekedel til 9,5 millioner kroner.

- Dermed bliver vi fri for at supplere op med gas, forklarer driftsleder Lars Damkjær, som fortæller, at gasmotoren i det kæmpestore gasfyr, der indtil nu har forsynet fjernvarmekunderne med varme i de koldeste vintermåneder, når varme fra damvarelageret er brugt op, er blevet taget ud af drift og solgt til Ungarn.

- I fremtiden bliver det pillekedlen, der skal forsyne os med varme i spidsbelastningstiden, forklarer Lars Damkjær.

Ikke blot bliver varmeproduktionen hos Gram Fjernvarme dermed endnu mere grøn og bæredygtig. Fjernvarmekunderne kan også godt begynde at glæde sig. Beregninger viser, at hele den milliondyre investering i CO2neutral varme er afskrevet i løbet af 20 år. For fjernvarmekunderne selv bliver gevinsten ifølge beregningerne et par tusinde kroner mindre i varmeudgifter.

- Men et nøjagtigt beløb tør jeg ikke udtale mig om, siger Lars Damkjær.

*****

CleantechWatch:
Susan Münster overtager formandsposten i ombrust forsyning

Direktøren for Danske Vandværker, Susan Münster, skal som ny bestyrelsesformand rage kastanjerne ud af ilden hos økonomisk pressede Odsherred Forsyning, der er ramt af store budgetoverskridelser i et fjernvarmeprojekt.

- Det er jo tydeligt, at der er krise – det siger næsten sig selv, siger hun til CleantechWatch om situationen i Odsherred Forsyning.

Tre medlemmer af bestyrelsen har trukket sig, direktøren har netop meldt sin afgang og forsyningen har politianmeldt den tidligere økonomidirektør. Hvad tænker du om at træde ind i sådan et selskab?

- Lige nu er det meget kritisk, og økonomien skal rettes op. Jeg tænker, at bestyrelsens opgave bliver at få et overblik og få lagt en prioriteret plan, der også er koordineret med ejeren (Odsherred Kommune, red.). For vi er nødt til at være i sync om, hvad vi gør, siger hun til CleantechWatch.

Du kommer vel ind som en slags brandslukker?

- Jeg kender faktisk ikke situationen i detaljer. Jeg kan konstatere, at der er andre varmeselskaber, der lige nu går konkurs, og lige nu ved jeg ikke, om det er nogle af de samme mekanismer, man (i Odsherred Forsyning, red.) er havnet i, eller om der stikker andet under. Det er noget af det, jeg skal have fundet ud af, siger hun.

*****

SN.dk:
En forsyningskonkurs rejser mange spørgsmål uden klare svar

Hvad sker der, hvis Odsherred Varme, som leverer fjernvarme til tusinder af odsinge, går konkurs. Og endnu værre: Hvis hele Odsherred Forsyning, som står for vand, spildevand og renovation også gør. Det spørgsmål søger SN.dk svar på.

Hos Dansk Fjernvarme, som er fjernvarmeværkernes fælles organisation, oplyser man, at det aldrig før er sket i Danmark, at et fjernvarmeselskab går konkurs. Hele området er så gennemreguleret, at det forekommer helt utænkeligt, at det skulle kunne ske. Derfor peger man på, Energistyrelsen som den, der må vide, hvordan verden ser ud, hvis nu.

Men heller ikke hos Energistyrelsen er man helt skarp på, hvordan Odsherred i almindelighed og varmekunderne i særdeleshed er stillet.

- Det er Energistyrelsens umiddelbare vurdering, at der ikke i varmeforsyningsloven findes regler, der giver svar på, hvordan en fjernvarmevirksomheds konkurs vil skulle håndteres. Energistyrelsen har igangsat et arbejde med at afdække, hvordan en konkurssituation for en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed må forventes at blive håndteret, også ift. borgernes forsyningssikkerhed. Energistyrelsen har i den sammenhæng bedt om Kammeradvokatens bistand. Vi forventer snarlig afklaring herpå, skriver Energistyrelsen i et svar til Sjællandske Nyheder.

*****

Randers Amtsavis:
Øster Bjerregrav får ikke fjernvarme

Timevis af frivilligt arbejde for at skaffe fjernvarme til Øster Bjerregrav og Over Fussing ender nu med ingenting, efter at tilbuddene på udførslen kom ind. De gav nemlig en årlig prisstigning på næsten 10.000 kroner, fremgår det af Randers Amtsavis.

Den forventede årlige fjernvarmepris for et normalhus på 130 kvadratmeter steg fra 17.000 til knap 27.000 kroner, og det har fået den lokale arbejdsgruppe til at stoppe med projektet.

- Det er frustrerende at måtte opgive. Men det er den rigtige løsning her og nu, siger Torben Rauff til Randers Amtsavis og understreger, at projektets mange tegninger ikke bliver smidt ud, men sagtens kan genoptages, skulle tiderne ændre sig.

Torben Rauff er et af medlemmerne af den lokale arbejdsgruppe, der har arbejdet med TLV Forsyning om projektet. Han fortæller, at det er en kombination af flere ting, der fordyrer projektet. Han nævner stigende priser for at få lagt fjernvarmerør i jorden, ligesom de lave gaspriser har været en hæmsko.

Samtidig er det endt med at være meget kostbart for projektet, at der fra begyndelsen ikke var tid til at få ændret lokalplanerne, så det lokale fjernvarmeværk kunne komme til at ligge i selve Øster Bjerregrav, men at ledningerne i stedet skulle trækkes fra Over Hornbæk.

- Det var fordyrende, men så fint ud på de første beregninger, fortæller Torben Rauff og forklarer, at den lange varmeledning selvfølgelig var med til at de stigende priser ramte hårdere.

*****

Klimamonitor:
Ekspert: CO2-afgift kan få Venstres resterende vælgere til at blive halveret

Venstre har længe ligget på en vælgertilslutning på omkring 8 procent – hvilket er meget langt fra partiets velmagtsdage. I en helt dugfrisk Epinion-måling er de sågar helt nede på historisk lave 6,5 procent.

Men det kan blive endnu værre, hvis de stemmer for en CO2-afgift for landbruget, skriver Klimamonitor, der citerer politisk ekspert, Jesper Claus Larsen fra Opinion & The Other One samt tidligere analysechef i Socialdemokratiet.

Når han læser diverse meningsmålinger vurderer han, at omkring halvdelen af de otte procent, der indtil for ganske nylig svarede, at de ville stemme på Venstre ved næste valg, vil stemme på et andet parti ved indførsel af en afgift.

- Måler man på Venstre-vælgerne og deres holdning til indførelsen af en CO2-afgift på landbruget, så er 68 procent modstandere, mens 22 procent er tilhængere, og 10 procent svarer ved ikke. Det er meget firkantet sat op den grundlæggende situation, som Venstre skal forholde sig til, siger Jesper Claus Larsen til Børsen.

Det er ifølge analysedirektøren især frygt for tab af arbejdspladser, der påvirker Venstre-vælgerne.