L-AUS kursus
Bliv certificeret til at udføre arbejde på elektriske anlæg og installationer.
På dette kursus bliver du certificeret til at arbejde med drift af elektriske anlæg og elektriske installationer/maskiner ifølge El-sikkerhedsloven.
Du får viden om driftsprocedurer og arbejdsprocedurer i forbindelse med spændingsløst arbejde, arbejde under spænding samt arbejde i nærheden af spændingsførende dele. Derudover får du viden om vedligeholdelsesprocedurer i forhold til reparationsarbejde, udskiftningsarbejde, midlertidig afbrydelse samt afslutning af vedligeholdelsesarbejde.
Kurset opfylder betingelserne i DS/EN 50110-1 for lavspænding, og kurset afsluttes med en teoretisk og praktisk prøve, som begge skal bestås for at få certifikatet.
På kurset lærer du om
- Indholdet i DS/EN 50110-1 for lavspænding
- Sikkerhedsforanstaltninger
- Driftsprocedurer
- Arbejdsprocedurer
- Vedligeholdelsesprocedurer
- Praktiske og teoretiske øvelser
Form
På kurset vil relevant viden blive gennemgået af underviseren. Derudover skal du løse teoretiske og praktiske opgaver, som gør dig i stand til at afslutte kurset med en teoretisk og en praktisk prøve.
Du skal bestå begge prøver for at få certifikatet. Hvis du ikke består prøverne, skal du tage kurset igen.
Der tages udgangspunkt i DS/EN 50110-1 for lavspænding, som med fordel kan være gennemlæst inden kurset. Du kan købe standarden her.
Er kurset noget for dig?
Kurset er for dig, som arbejder med drift af elektriske anlæg og elektriske installationer/maskiner under spænding, spændingsløst eller i nærheden af spændingsførende dele.
Dette kursus er for dig, som skal certificeres til at arbejde med drift af elektriske anlæg og installationer.
Fornyelse af certifikat
Det er den fagansvarlige i selskabet, som er ansvarlig for at medarbejderne og den fagansvarlige selv har de rigtige kompetencer for at kunne udføre arbejde på elektriske anlæg og installationer.
Det er derfor anbefalet god praksis, at selskabets certifikater gennemgås mindst én gang om året.
Det enkelte selskab skal selv vurdere hvor ofte deres medarbejder skal instrueres i L-AUS reglerne, men det skal gøres regelmæssigt.
Hvis en medarbejder er i besiddelse af et certifikat kan onlinekurset Opfølgende L-AUS tages som repetition og vedligehold af de rigtige kompetencer.
Vær opmærksom på, at der kan være selskaber hvori den fagansvarlige er selskabets ledelse (formand for bestyrelsen eller en driftsleder/direktør). Vedkommende har ansvaret, men behøver dog ikke have faglig indsigt.
Derudover skal selskaberne huske at stille krav til fremmede håndværkere og derved sikre sig, at håndværkerne har den passende instruktion i L-AUS reglerne.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Tilmelding
Medlemsprisen på dette kursus gælder for medlemmer af:
• Dansk Fjernvarme
• Industriforum
• Tænketanken Brundtland
• Fjernvarmens Informationsfond
Underviser
Jørn Jørgensen
Jørn er ansat hos El-konsulenterne og tilbyder undervisning og rådgivning til virksomheder indenfor el-branchen i ind- og udland. Undervisningen sker indenfor lovgivning og retningslinjer for udførelse og drift af elektriske installationer, maskinanlæg, el-forsyningsanlæg m.m.