Gå til hovedindhold
Konference
Ledelse & Bestyrelse
Salg & Markedsføring

Leder Forum 2025

Det årlige forum for ledere i forsyningsselskaber, hvor vi mødes til inspiration og netværk. Tag din ledergruppe under armen, og kom godt i gang med 2025.

Kom med til Leder Forum 2025, hvor du, sammen med ledelseskolleger i forsyningsbranchen, bliver inspireret til dit ledelsesarbejde.

På Leder Forum 2025 kan du glæde dig til at opleve flere spændende og højaktuelle indlæg. Førende eksperter vil på en let og inspirerende måde formidle ny viden og værktøjer.

Velkommen til et unikt forum designet til dig som leder og ledergruppe, der ønsker at udvikle dig selv, dit team eller din organisation. Over to dage sætter vi fokus på ledelse, trivsel og de udfordringer, som forsyningsbranchen står over for – med en kombination af inspiration, refleksion og praktiske værktøjer.

Gennem spændende oplæg fra førende eksperter, praksisnære cases og tid til netværk med kolleger fra branchen får du nye perspektiver og konkrete løsninger til at løfte både din ledelsesstil og dit team.

Højdepunkterne inkluderer:

  • Redskaber til at skabe trivsel og undgå "følelsesforurening" med Rikke Østergaard.
  • Indsigt i aktuelle udfordringer i forsyningsbranchen fra Dansk Fjernvarme og DANVA.
  • Inspiration til at tackle "vilde problemer" og sikre robuste løsninger for fremtiden.
  • Strategier til sund digitalisering og mental balance med Imran Rashid.
  • Fokus på personlig ledelsesudvikling med Karsten Tygesen.
  • Inspiration til at skabe Danmarks bedste arbejdsplads med Ann-Christina Matzen.

Med et varieret program, der kombinerer det faglige med det personlige, er der noget for alle ledere, der ønsker at være på forkant med fremtidens krav.

Leder Forum arrangeres i fællesskab af Dansk Fjernvarme og DANVA og er forbeholdt medlemmer af de to foreninger.

11.30 Frokost

12.20 Velkomst

12.40 Guide til lederen – skab trivsel i samspillet mellem mennesker
Vi mennesker påvirker hinanden meget mere, end vi umiddelbart regner med. Negative indstillinger og dårlig energi smitter, men det gør positive holdninger og dynamisk gå-på-mod heldigvis også. Rikke Østergaard har stor indsigt i både de sociale og psykologiske aspekter ved arbejdslivet. Hun giver i sit virke interessante indspark om, at stress ofte handler om dårlig stemning på arbejdspladsen mere end for højt arbejdspres samt fremhæver også tillidens store betydning for arbejdsmiljø, samarbejde og resultater.
Det gode arbejdsmiljø er et fælles ansvar, men der er ingen tvivl om, at lederen som flokfører bærer det største ansvar for stemningen på arbejdspladsen og også er den, som har magten til at ændre den.

I denne session vil du bl.a. få konkrete værktøjer til at undgå følelsesforurening og skabe optimisme og motivation i din afdeling eller organisation samt redskaber til at skabe mental ro og overskud som leder.
Erhvervssociolog, forfatter og ekspert i mental sundhed Rikke Østergaard

14.30 Pause

15.00 Aktuelt i forsyningsbranchen
Bliv opdateret på det sidste nye i branchen, og debattér fremtidens udfordringer.
Dansk Fjernvarme og DANVA

15.50 Fyld kaffekoppen

16.00  Vilde problemer
Vi kan ikke længere kun gøre det, vi plejer at gøre for at løse de udfordringer, som vi står i som forsyningsselskab. Og vi skal øge vores robusthed og skabe løsninger, der giver mest muligt miljø for pengene. I dette pitch fortæller Marie Branner Nejrup om, hvordan de i FORS ud fra konceptet "vilde problemer" har defineret en række problemer, som har afgørende betydning for deres fremtidige arbejde.
Teamleder Marie Branner Nejrup, FORS

16.15 Netværk – fremtidens udfordringer og vilde problemer

17.00 Pause – sandwich

17.30 Bliv inspireret af Danmarks bedste arbejdsplads
”Fælles ansvar rummer et kæmpe potentiale, når det sættes fri”.  
Virksomheden JAC er i flere år i træk blevet kåret som både Danmarks og Europas bedste offentlige arbejdsplads. Hvad er hemmeligheden bag disse fine priser, det gode arbejdsmiljø, den høje kvalitet til kunden og det lave sygefravær? 
Virksomhedsleder Ann-Christina Matzen har gennem en årrække udfordret de traditionelle ledelsesmetoder med sin banebrydende tilgang, hvor bl.a. frisættende ledelse, afbureaukratisering og facilitering har været omdrejningspunkt. I denne session vil Ann-Christina Matzen tilbyde unikke indsigter og værktøjer fra JAC, og du kan få inspiration til din ledelsesstil og konkrete redskaber til frisættende ledelse og til at bruge facilitering som ledelsesværktøj på både team- og organisationsniveau. 
v. virksomhedsleder, forfatter og ekspert i frisættende ledelse Ann-Christina Matzen, JAC 

18.45 Egen tid

19.30 Middag

08.30 Din personlige ledelsesstil
Ledelse er ikke noget, vi er – det er noget, vi producerer. Karsten Tygesen oversætter i dette indlæg nyere hjerneforskning til konkret ledelsespraksis. Du får mulighed for at blive opmærksom på netop dine særligheder ind i ledelsesfeltet, hvor han kombinerer teori i hverdagens luftlag med egne refleksioner over egen praksis.
Coach og underviser Karsten Tygesen

10.00 Pause

10.30 Teknologiens effekt på vores fysiske og mentale sundhed
Hvad betyder digitalisering konkret for mennesker, og hvad er konsekvenserne af den rivende digitale udvikling? I en tid, hvor alle virksomheder skal forholde sig til den teknologiske disruption, overses ofte, at medarbejderne kan blive drænet i stedet for at blive hjulpet af teknologien.

I dette indlæg præsenterer Imran Rashid principper for sund digitalisering, hvor det menneskelige perspektiv er bevaret midt i den teknologiske udvikling. Derudover præsenterer han strategier til at genvinde kontrollen over dit digitale liv, så du sikrer dig mental balance i den digitale tids kaos.
Læge, forfatter og ekspert i digital sundhed Imran Rashid

12.00 Refleksion – netværk og læringspointer    

12.30 Frokost

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før arrangementets start.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.