Lokalmøde i Køge om udbud i praksis og varmeselskabets rolle
Udbud, hvordan gøres det i praksis, og hvordan er ansvar og risiko ved de forskellige udbuds- og entrepriseformer? Dagen er med både teori og praksis.
Lokalmødet blev afholdt den 21. november 2024.
Lokalmøde med fokus på best practice indenfor de forskellige udbuds- og entrepriseformer.
På mødet vil du indgå i dialog med Dansk Fjernvarmes konsulenter indenfor fagområderne udbud og entreprise.
Undervejs lægger vi stor vægt på videns- og erfaringsudveksling, både med Dansk Fjernvarme og deltagerne imellem, så alle får et både fagligt og kollegialt udbytte i et afbalanceret netværk.
På Lokalmødet vil alle deltagere forventes at deltage i workshop, hvor en udleveret case/opgave vil danne rammerne for workshop i grupper med videns- og erfaringsdeling blandt kollegaer.
Lokalmødet er opbygget med tid til diskussion i grupper og pauserne under mødet.
Under mødet er Dansk Fjernvarme vært for en let frokost og forfriskninger, samt eftermiddagskaffe/te med kage.
Er lokalmødet noget for dig?
Lokalmødet henvender sig til bestyrelse og driftsledelse ved fjernvarmeværker, der står foran eller midt i beslutning om hvilken udbuds- og entrepriseform, der skal vælges.
Om du har erfaring med udarbejdelse af udbud, indhentning af priser til projekter eller har erfaring fra og med modtagne tilbud er ikke en forudsætning, men en gevinst for alle deltagere.
Lokalmødet er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme.
11.30 Frokost – der serveres en let anretning
12.00 Velkomst ved værten og start af lokalmødet
Præsentation af program og indlægsholdere.
Ole Juhl, Dansk Fjernvarme
12.10 Nyt fra Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarmes information til medlemmer om relevante emner, tiltag og arrangementer.
Ole Juhl, Dansk Fjernvarme
12.30 Varmeselskabets rolle i udbud og entrepriser, risiko og ansvar
Søren Junge Bak, Dansk Fjernvarme
- Samarbejde/risikostyring/bestyrelsen
- God forberedelse af udbud
- Find det rette niveau for dokumentation og krav, vær så præcis som mulig, ekstraydelser, begrænsningens kunst og ekstraregninger
- Hvor ligger risikoen hensigtsmæssigt
- Rammeaftaler og brug af indeksregulering
13.00 Udbud- og entrepriseformer, praktisk erfaring med muligheder og grænser
Line Kudsk Enevoldsen, Dansk Fjernvarme
- Markedsafdækning inden udbud/markedsdialog
- Udbudsretten og tærskelværdier
- Udbudsformer og processer
- Total-, hoved- og fagentreprise
- AB18
13.30 Workshop i grupper: Hvordan vil I og DU gøre det?
Grupperne får udleveret relevant udbudscase med beskrivelse af en anlægsopgave, herunder et overslag på et samlet anlægs- og driftsbudget. I grupperne diskuteres, hvordan processen, med udbud og entreprise, strategisk tænkes gennemført med bedst muligt resultat.
Der serveres en forfriskning undervejs.
15.15 Grupperne præsenterer deres arbejde og konklusioner for den udleverede case
16.00 Opsamling og afslutning
Hvad har vi fået med hjem fra mødet og tanker/emner til næste skridt?
16.30 Tak for i dag
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest mandag den 18. november 2024.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Der er ingen aktuelle datoer.
Mødeleder
Ole Juhl
Små og mellemstore selskaber
Gaskonverteringer
Samarbejde med kommuner
Markedsføring
Kunstig intelligens og digitalisering
Mobil:
+45 20 92 10 18
E-mail: oju@danskfjernvarme.dk