Gå til hovedindhold
Konference
PtX & CCUS
Afholdt

PtX-topmøde i Region Hovedstaden – Hvor kan PtX placeres klogt?

Power-to-X er den helt store spiller i den danske klimapolitik. PtX kræver masser af grøn strøm, et kraftig elnet, vand, bio-CO2 og fjernvarme til overskudsvarmen. Hvor i regionen finder vi det?

PtX-topmødet blev afholdt i København den 19. april 2024.

Power-to-X (PtX) er udråbt til den helt store spiller i samfundets vej mod en klimaneutral fremtid. PtX kræver masser af grøn strøm, kraftig elnet, rent vand, biogent CO2 og et stærkt fjernvarmesystem til at udnytte overskudsvarmen. Hvor forener vi det klogt?

Region Hovedstaden har bedt Aalborg Universitet og fjernvarmens tænketank, Grøn Energi om at belyse, hvordan Power-to-X kan placeres og integreres i fjernvarmen i hovedstadsregionen.

Klogt tænkt kan bl.a. overskudsvarmen fra PtX reducere fossil-, biomasse- og affaldsenergi i fjernvarmen. Fremtiden kommer til at efterspørge biogene CO2-kilder, rent vand. Og vi skal finde egnede steder at placere PtX-anlæggene. Det er ikke nemt i hovedstadsregionen. Kom og hør, hvordan det kan gøres, og hvilke politisk initiativer der er brug for, for at sikre den rette udvikling.

PtX-topmødet arrangeres af Grøn Energi, Region Hovedstaden og Aalborg Universitet.

Er konferencen noget for dig?

PtX-topmødet er for beslutningstagere og fagpersoner indenfor alle former af forsyning. Særlig for personer med tilknytning til Region Hovedstaden.

09.00 Velkomst – Power-to-X kræver grundig planlægning
Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme

09.10 Hvad var baggrunden for projektets igangsættelse?
Få svar på, hvorfor projektet er vigtigt for Region Hovedstaden.
Line Ervolder Christensen (K), formand for miljø- og klimaudvalget, Region Hovedstaden

09.20 Hvor meget PtX er der plads til, hvad er forudsætningerne, og hvor kan de placeres smart?
PtX kræver masser af grøn el, kraftig elinfrastruktur, masser af rent vand, biogent CO2 til forædling af brinten og stærke fjernvarmesystemer til at udnytte overskudsvarmen. Men hvor i regionen finder vi egentlig det?
Steffen Nielsen, lektor, Aalborg Universitet

09.35 I hvilket omfang vil PtX kunne integreres med Hovedstadsregionens fjernvarme, og hvilken konsekvens får det for regionens grønne omstilling?
Få svarene på, hvor meget overskudsvarme de kommende PtX-anlæg i regionen kan bruges i fjernvarme, og hvad det betyder for brugen af bl.a. biomasse.
Peter Sorknæs, lektor, Aalborg Universitet

09.50 Hvordan bliver idé til virkelighed? Hvordan griber European Energy arbejdet an?
Hvad skal der til, for at vi i Danmark lykkes med at skabe en PtX-industri?
Emil Vikjær-Andresen, Head of Power-to-X, European Energy

10.05 Hvilke muligheder for samarbejder er der med PtX-industrien og fjernvarmen?
Hovedstadens fremtidige fjernvarmeplan (FFH50) ser på op imod 750 MW fra PtX i Hovedstadsområdet. Men hvor sikre er vi på, det kan realiseres, når der er tale om nyt og usikkert element i den fremtidige fjernvarmeproduktion. Og hvad betyder det for priser og produktion?
Morten Stobbe, direktør, VEKS

10.20 Opsamling og debat

10.35 Hvordan ser en intelligent klimaplan med bl.a. PtX, energieffektivitet og fjernvarme ud, der kan sikre en bæredygtig klimaomstilling af det danske samfund?
Danmarks elforbrug vil blive næsten seksdoblet frem mod 2050. Største forbruger bliver PtX. Men hvordan skal PtX-industrien udvikles, så fremtidens grønne energisystem kan tackle den, og vi kan sikre et klimaneutralt samfund?
Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet

10.50 Spørgsmål til professoren
Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet

11.00 Tak for i dag – kaffe og netværk

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest tirsdag den 16. april 2024.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.