Webinar om grøn markedsføring
Lær at fortælle den grønne historie på den rigtige måde – uden at overtræde reglerne for miljømarkedsføring.
)
Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring er blevet skærpet og mere omfattende end tidligere. Flere anbefalinger er blevet udvidet, og kravene er blevet mere specifikke.
Vi tager et kig på de nye retningslinjer og giver dig de vigtigste overskrifter og værktøjer til at kommunikere jeres grønne historie – uden at risikere at overtræde reglerne.
Maria Voss, Digital Manager hos Fjernvarmens Informationsfond, og Birthe Boisen, chefkonsulent hos Dansk Fjernvarme, giver dig de vigtigste overskrifter og konkrete råd til, hvordan du navigerer sikkert i den grønne kommunikation.
Hvis du gerne vil fortælle om jeres klima- og miljøtiltag på en måde, der både er korrekt og styrker jeres omdømme, så er dette webinar relevant for dig.
Er webinaret noget for dig?
Webinaret er for alle, der arbejder med kommunikation og markedsføring i fjernvarmebranchen – både fjernvarmeværker og leverandører.
- Har du ansvar for jeres kommunikation, fx på hjemmeside og sociale medier?
- Udtaler du dig til pressen på vegne af selskabet?
- Er du leder eller bestyrelsesmedlem med ansvar for, at selskabet overholder markedsføringsloven?
Så er dette webinar for dig.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før webinaret.
Du deltager i webinaret via din computer eller tablet/smartphone. Som udgangspunkt skal du ikke bruge webcam, men det er en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabilt, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi. Du har mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.