Gå til hovedindhold
Webinar
Administration & Økonomi
Jura
Køb optagelse | Kun for medlemmer

Webinar om restanceinddrivelse – sikkerhedsstillelse og lukning

Deltag i dette webinar, og lær, hvordan du som fjernvarmeselskab kan bruge sikkerhedsstillelse i forbindelse med inddrivelse af restancer og usikre betalere.

Webinaret blev afholdt den 21. november 2023. Du kan købe adgang til optagelsen i en begrænset periode. Prisen er 525 kr. ekskl. moms for medlemmer af Dansk Fjernvarme. Send en mail til tilmelding@danskfjernvarme.dk

Flere kunder har af forskellige årsager svært ved at betale deres regninger. Det er derfor vigtigt, at I som fjernvarmeselskab har styr på en hurtig inddrivelse af jeres fordringer for at undgå unødvendige tab. En af metoderne i inddrivelse kan også være et krav om sikkerhedsstillelse. 

Der må ikke lukkes for varmen på grund af, at kunden har gammel gæld til selskabet, men der må lukkes for varmen, hvis der ikke stilles sikkerhed (tidligere depositum) på grund af gæld eller usikkert betalingsmønster. 

Deltag i dette webinar og få beskrevet reglerne for sikkerhedsstillelser, herunder hvilke regler og betingelser, der gælder ved manglende betaling eller ved usikkert betalingsmønster.

På webinaret kan du bl.a. høre:

  • Sikkerhedsstillelser ved manglende betaling 
  • Sikkerhedsstillelser ved usikkert betalingsmønster  
  • Regler og betingelser for sikkerhedsstillelse, herunder frister, beløb og lukning pga. manglende sikkerhedsstillelse 
  • Kontering af sikkerhedsstillelse

Webinaret vil være inspireret af emner beskrevet i Dansk Fjernvarmes Restancevejledninger, der kan hentes via dette link: Restancer (danskfjernvarme.dk) 

Webinaret henvender sig til dig, der hos et fjernvarmeselskab arbejder med opkrævninger hos forbrugere.  

Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt. 
 
Du vil senest én hverdag inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning. 

Du deltager i webinaret via din computer eller tablet/smartphone. Som udgangspunkt skal du ikke bruge webcam, men det er en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi. Du har mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat. 

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.