Gå til hovedindhold
Køb optagelse

Webinar: Lær at håndtere vrede kunder i telefonen

Sådan foregriber og nedskalerer du en konflikt og undgår mavepine.

Webinaret blev afholdt den 25. november 2022. Du kan købe adgang til optagelsen i en begrænset periode. Prisen er 695 kr. ekskl. moms for medlemmer af Dansk Fjernvarme og Grøn Energi. For ikke-medlemmer er prisen 925 kr. ekskl. moms. Send en mail til tilmelding@danskfjernvarme.dk.

Energisektoren står midt i en krisetid, og vi går imod en vinter, hvor mange potentielle kunder på grund af de høje energipriser bliver desperate for at få fjernvarme. Men fjernvarme udrulles desværre ikke over natten. Ventetiden er derfor lang, hvilket skuffer de potentielle kunder.

Samtidig har nogle af de eksisterende kunder sværere ved at betale deres varmeregninger rettidigt. Dette fører til konflikt, ubehagelige samtaler og konfrontationer, ikke mindst i telefonen.

Dansk Fjernvarme afholder derfor et webinar, der skal klæde medarbejdere i branchen bedre på til kommunikation og konflikthåndtering i telefonen.

På webinaret kan du bl.a. høre om:

  • Adfærdspsykologien bag konflikter
  • Hvordan og hvorfor konflikter opstår
  • Hvordan man analyserer, forstår og dermed foregriber konflikter
  • Kommunikation til at konflikthåndtere
  • Tryk-og-træk metoden til at nedskalere konflikter
  • Konflikthåndtering på telefon

Er webinaret noget for dig?

Webinaret henvender sig til dig der har brug for viden og redskaber til at håndtere vrede kunder. Du kan f.eks. sidde i en økonomifunktion eller kundeservice, være driftsleder, direktør, projektleder på konverteringer el. lignende funktion med kundekontakt.

Alle deltagere vil i løbet af ugen efter webinaret få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Du vil senest én hverdag inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før webinaret.

Et webinar er et online-kursus, hvor du deltager direkte på internettet, frem for at dukke op på en fysisk adresse. Underviseren giver sin præsentation online via sin skærm, hvor du lytter med fra din PC eller tablet/smartphone. Under webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.

Du deltager i webinaret via din computer eller via din tablet/smartphone. Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.

Underviser

Kristoffer Ravnbøl

Kristoffer Ravnbøl er partner og medstifter af konsulentvirksomheden Naboskab. Han er uddannet antropolog ved Københavns Universitet og har arbejdet med adfærdspsykologi, borgerinddragelse og samskabelse i otte år. Kristoffer har specialiseret sig i at forstå sammenhænge mellem menneskers adfærd og opfattelser i forhold til klima og miljø.