Det var en tilfældighed, der fik geotermi til Aarhus

De kommende måneder vil Sumatravej i Aarhus være domineret af et stort boretårn, der skal flere kilometer ned i undergrunden for at finde varmt vand. Det er Innargi, der for Kredsløb skal lede efter og bringe det varme vand op til overfladen for at kunne bruge det i fjernvarmenettet.

Men vejen dertil blev indledt ved noget af et tilfælde, lyder det fra direktør i Kredsløb, Bjarne Munk, i forbindelse med den officielle start for borearbejdet, der på Sumatravej skal forløbe over de kommende måneder.

- Ja, hvis jeg skal være hel ærlig, så var det en tilfældighed, fordi Samir Abboud (direktør i Innargi, red.) bankede på min dør for snart fem år side og sagde, om geotermi var noget for os. Jeg anede ingenting om geotermi, men vi begyndte at undersøge det og kunne se, at det kunne være en interessant løsning også ud i fremtiden, fortæller Bjarne Munk.

Det stod hurtigt klart for direktøren og ledelsen i Kredsløb, at geotermi med den konstruktion for produktion, som blev foreslået af Innargi, kunne være konkurrencedygtigt i forhold til andre alternativer for varmeproduktion til fjernvarmenettet.

- Og så har vi jo også været heldige, at det ser ud til, at undergrunden her i Aarhus – og nu krydser jeg alle mine fingre – har cirka 75-80 grader varmt vand omkring to-en-halv kilometer nede under jordoverfladen, tilføjer han.

Første skridt i transformationen

Geotermien bliver en trædesten for det, som Bjarne Munk benævner ”transformationen” for Kredsløb, hvor man senest i 2030 skal udfase Studstrupværket nord-nordøst for Aarhus ved Skødstrup. Værket ejes af Ørsted og Blok 3 på værket leverer varme produceret på bæredygtig biomasse til omkring 106.000 tusinde husstande i Aarhus.

Det svarer, forklarer Bjarne Munk, til halvdelen af den samlede fjernvarmeforsyning, og geotermien er udset til at tage over på mellem 15 og 20 procent af varmen. Derfor vil det være nødvendigt at få andre alternativer i spil, forudser direktøren.

- Vi har lige etableret en 200 MW elkedel, så vi samlet har 280 MW elkedel i Aarhus, så nu skal vore ejere tage stilling til, om vi skal have mere biomasse, eller om vi skal gå en anden vej, siger Bjarne Munk og afmonterer med det samme, at det bliver biomasse, der bliver vejen frem for Kredsløb.

- Jeg vil personligt ikke spille mange 25 ører på, at vi skal have mere biomasse, for jeg tror på, at vi skal gå en anden vej. Geotermi bliver den første trædesten, og jeg tror, at havet omkring Aarhus også bliver en del af det, men jeg tror, at vi også kommer til at se på luft-til-vand varmepumper, forklarer han om sit syn på fremtidens energiproduktion i regi af Kredsløb.

Fremtidsperspektiver

Her og nu handler det om at få geotermien i gang i Aarhus. Boringen på Sumatravej skal efter planen køre de kommende to måneder; dernæst bliver der boret i den nordlige del af byen – ved Skejbyvej – inden man formentlig i løbet af 1. kvartal 2025 vil kunne levere varmt vand til fjernvarmenettet.

Bjarne Munk ser store fremtidsperspektiver med projektet – ikke mindst hvad det kan betyde for eksporten af know-how.

- Jeg tror da, at teknologien kan bruges både andre steder i Danmark, men også i Europa. Vi har jo selv delegationer fra både Tyskland og Polen, der kommer herop for at blive klogere på geotermi, og hvorfor vi har valgt at bruge det. Så jeg tror også, der er store muligheder for eksport af geotermisk teknik – og dermed også fjernvarmen, siger Bjarne Munk.