En milepæl for geotermien: Borearbejdet er i gang i Aarhus

På en kold og regnfuld novemberdag lød startskuddet til det, der nu står til at blive Europas største geotermiske anlæg.

Mandag formiddag kunne det aarhusianske fjernvarmeselskab Kredsløb nemlig markere en vigtig milepæl i deres samarbejde med geotermiselskabet Innargi: Borearbejdet til den første geotermibrønd blev sat i gang.

I de kommende måneder indebærer det kort sagt, at en 31 meter høj borerig skal bore 2,5 kilometer ned i undergrunden på Sumatravej tæt ved Aarhus Havn. Helt konkret med det formål at afdække, om der rent faktisk er de reservoirer med 75 til 80 grader varmt vand i undergrunden, man forventer.

Det aarhusianske geotermieventyr, som startede helt tilbage i 2018, går dermed ind i en afgørende fase. Og faktisk forventer Kredsløb allerede, at de første fjernvarmeforbrugere kan nyde godt af varmen fra undergrunden i 2025.

Det er med andre ord et projekt med tårnhøje ambitioner, der nu for alvor er blevet sat i søen. Netop derfor blev projektet også rost til skyerne af finansminister Nikolaj Wammen (S), som var draget til hjemstavnen for at være med til søsættelsen:

- Det her er en milepæl i den grønne omstilling. Ikke bare for Aarhus, ikke bare for Danmark, men også for verden omkring os, som kan drage inspiration fra projektet. Det er godt nok ikke guld og diamanter, man finder i undergrunden – men det er lige ved, siger han og fortsætter:

- Vi har vidst i noget tid, at det var muligt at etablere geotermiprojekter i stor skala, men i dag bliver det til virkelighed. Aarhus får det, der bliver Europas største geotermianlæg, og det er der grund til at være stolt af.

Lidt af en tilfældighed

De kommende geotermianlæg i Aarhus skal efter planen erstatte en del af den biomasse, Kredsløb i dag fyrer med på blandt andet Studstrupværket. Helt konkret bliver det muligt for Kredsløb at reducere mængden af træpiller, der skal importeres, med 55.000 tons per år.

Og at man netop kan komme af med så meget biomasse i produktionen, er en vigtig del af fjernvarmeselskabets strategi for fremtiden. Men at det lige præcis blev geotermi, som skulle erstatte træpillerne, var faktisk lidt af en tilfældighed, forklarer direktør Bjarne Munk Jensen.

- Samir Abboud fra Innargi bankede på min dør for fem år siden og spurgte mig om geotermi kunne være noget for os. Og jeg anede helt ærligt ingenting om geotermi. Men vi begyndte at undersøge det og kunne se, at det faktisk var en interessant løsning. Også ud i fremtiden, når man sammenligner det prismæssigt med andre teknologier, siger han og fortsætter:

- Derfor blev det geotermi. Og det ser ud til – og nu krydser jeg alle de fingre, jeg kan – at vi i Aarhus er så heldige, at vi rent faktisk kan finde det her 75-80 grader varme vand nede i undergrunden.

Byens grønne mål omsættes til handling

Når boreriggen på Sumatravej er nået ned i 2,5 kilometers dybde, står den første af i alt 17 brønde klar i Aarhus. Herefter flytter Innargi riggen til Skejbyvej, hvor de næste to brønde skal bores – og faktisk er det også her, det første varmepumpeanlæg, som skal udnytte jordens varme vand, kommer til at stå.

I alt skal der stå syv geotermianlæg i Aarhus i 2030. Tilsammen vil de kunne dække hele 20 procent af byens fjernvarmebehov, samtidig med at de reducerer CO₂-udledningen fra fjernvarmeproduktionen med op mod 100.000 tons.

Det betyder kort sagt, at man nu kan omsætte en stor del af Aarhus’ mål om at være CO₂-neutral i 2030 til handling, siger byens borgmester Jacob Bundsgaard (S), som også havde trodset regnen for at være med til at hylde projektet.

- Det er et enormt arbejde, når man skal have teknologien på plads, skal have opbygget tillid fra lokalbefolkningen og skal have lavet reguleringen om, så de økonomiske forudsætninger er til stede for geotermien. Derfor er det kæmpe stort, at vi kan stå her i dag, siger han og tilføjer med et glimt i øjet:

- Nu er målet sat, og så skal vi bare lige have gravet 2,5 kilometer ned i jorden 17 forskellige steder – så vi er klar lige om lidt.

Geotermien har et enormt potentiale

Det er ikke helt billigt at bore 17 huller i Aarhus. Derfor har forretningsmodellen hos Kredsløbs samarbejdspartner i projektet – Innargi – været helt afgørende for, at byen i fremtiden kan varmes op med vand fra undergrunden.

Innargi står for finansiering, udvikling og den efterfølgende drift af geotermianlæggene, mens Kredsløb køber sig til varmen hos dem. Risikoen ligger derfor også hos det danske geotermiselskab – men den risiko tager man gerne.

I Innargi er man nemlig ikke i tvivl om, at geotermien rummer et stort potentiale, fortæller CEO Samir Abboud:

- Geotermi har enormt potentiale både i Danmark og Europa, fordi den er en vigtig del af svaret på, hvordan Danmark og Europa lykkes med at blive den russiske gas kvit, udfase kul og sikre grøn omstilling af varmeforsyningen samtidig, siger han og fortsætter:

- Borestarten i Aarhus markerer for os en vigtig milepæl på vejen mod at realisere geotermiens potentiale i Danmark og i Europa.