Industriforum
Industriforum er et medlemsbaseret netværk som organisatorisk er etableret i Dansk Fjernvarme.
Industriforum er et fællesskab hos Dansk Fjernvarme, der samler partnere af det tidligere Grøn Energi samt medlemmer af Decentral Energi. Det overordnede emne for netværket er ENERGI. Alle virksomheder, som arbejder med energi, er velkomne som medlemmer.
Industriforum varetager medlemmernes interesser indenfor energiområdet - herunder god og energieffektiv produktion.
Medlemmer i Industriforum får en lang række fordele - blandt andet rabat på arrangementer under Dansk Fjernvarme og magasinet Fjernvarmen.
Dansk Fjernvarme arrangerer årligt 4-8 møder fordelt ud over landet, alt efter interesse og behov, omhandlende emner efterspurgt af fjernvarmeforsyningerne som relevante for fjernvarmeselskaber.
Industriforums mulighed for deltagelse på møder er afhængigt af emner.
Placering af møder fordeles regionalt efter medlemstæthed og relevans.
Industriforum har til formål at Dansk Fjernvarme medlemsværker og Industriforums medlemmer har mulighed for at lave målrettet vidensdeling og netværke.
Rammer for Industriforums møder hos fjernvarmeselskaber:
- Afholdes ved udvalgte fjernvarmeselskaber, vælges af Dansk Fjernvarme.
- Til mødet inviteres personer fra fjernvarmeselskaber, som er medlemmer af Dansk Fjernvarme
- Deltager målgruppen er bestyrelse og ledelse ved de små og mellemstore fjernvarmeselskaber, men store er også velkomne og inviteres
- Deltagerantal sættes af de muligheder der er i form af mødelokaler ved værts fjernvarmeselskabet, typisk mellem 10-20 personer per møde
- Mødet faciliteres af Dansk Fjernvarme Industriforum
- Indlægsholdere skal være medlemmer af Dansk Fjernvarme Industriforum og afholder udgifter til mødet