PULS 2025 - Program
Programmet for årets PULS er nu offentliggjort! Vi glæder os til en spændende dag. Kom og oplev inspirerende indlæg, gode diskussioner og masser af netværk.

Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 9.00.
Moderator: Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme
Blok 1 – Den stærke kernefortælling - sådan sikres fjernvarmens relevans i fremtiden
09.30 Velkomst ved Kim Mortensen
09.40 Strategisk omstilling i praksis
Hvordan bevarer man relevans og legitimitet, når rammerne for ens eksistens grundlæggende ændrer sig? Hvad sker der egentlig, når man som virksomhed skal igennem en brydningstid præget af øget konkurrence, nye forventninger og behovet for stærkere branding. Glæd dig til et oplæg med perspektiver, der kan inspirere - også i fjernvarmesektoren.
TBD
10.00 Fjernvarmens politiske landskab – synlighed, strategi og styrkepositioner
Hvad er op og ned i dansk energipolitik lige nu, og hvilke strømninger bør fjernvarmeselskaberne være særligt opmærksomme på? Vi giver ordet til en af de førende eksperter med et overblik over den politiske virkelighed, fjernvarmen opererer i, og der sættes fokus på, hvordan selskaberne kan styrke deres position og synlighed, både i befolkningen og blandt beslutningstagere. For hvad skal der egentlig til for at gøre sig gældende politisk?
TBD
10.15 Opsamling og debat
Blok 2 – Ledelsesmæssige udfordringer i den grønne omstilling
10.35 Ledelsesmæssige udfordringer i den grønne omstilling
Vi drøfter de vigtigste ledelsesmæssige udfordringer, og giver bud på, hvordan I sammensætter de rette kompetencer for at navigere sikkert gennem forandringerne.
Snorre Andersen, ekspert i rekruttering for forsynings- og energisektoren, Mercuri Urval
10.50 Fremtidens varmeselskab bygger på mere end tekniske løsninger
Fjernvarmesektoren står over for nye og komplekse udfordringer i takt med den grønne omstilling. Det kræver ikke bare nye kompetencer, men også nye måder at tænke organisation, ledelse og rekruttering på. Charlotte Kirkegaard, direktør i DEI for Change, viser, hvordan mangfoldighed, lighed og inklusion kan blive afgørende drivkræfter for at tiltrække talenter, styrke innovationen og skabe robuste, fremtidssikrede forsyningsselskaber.
Charlotte Kirkegaard, direktør i DEI (diversitet, lighed og inklusion)
11.05 Opsamling og debat
11.30 PAUSE: NETVÆRK OG UDSTILLING
Blok 3 – Geopolitik og forsyningssikkerhed
12.00 Geopolitik og forsyningssikkerhed – fjernvarmesektoren i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed
I en tid præget af globale konflikter, energikrise og cybertrusler er forsyningssikkerhed blevet en central del af Danmarks nationale sikkerhed. Hvordan påvirker stormagtsrivalisering, krigen i Ukraine og presset på Europas energiforsyning den danske forsyningssektor og rolle som kritisk infrastruktur? Forsker og ekspert Peter Viggo Jakobsen giver et skarpt og realitetsnært indblik i de geopolitiske dynamikker, der påvirker fremtiden for energi- og forsyningssektoren.
Peter Viggo Jakobsen, lektor, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet
12.20 Forsyningssikkerhed i en ny virkelighed – Energistyrelsens perspektiv på beredskab og kritisk infrastruktur
Geopolitiske spændinger, energikrise og hybride trusler stiller nye krav til Danmarks forsyningssikkerhed. Hvordan sikrer vi stabil energi- og varmeforsyning i en usikker verden? Kristoffer Böttzauw fra Energistyrelsen giver et aktuelt indblik i de nationale beredskabsplaner for både el- og varmeforsyning samt Energistyrelsens vurdering af den samlede robusthed i Danmarks kritiske infrastruktur.
Kristoffer Böttzauw, vicedirektør, Energistyrelsen
12.40 Opsamling og medlemsdebat
13.00 PAUSE: FROKOST, NETVÆRK OG UDSTILLING
14.00 Mini-sessioner - runde 1
15.00 KORT PAUSE
15.15 Mini-sessioner - runde 2
16.15 PAUSE: NETVÆRK OG UDSTILLING
16.45 Klima-kick med Anders Morgenthaler: Humor, holdninger og grønne pointer for forsyningssektoren.
Anders Morgenthaler er kendt for at skubbe til vanetænkningen – og til grinene. På PULS giver han et humoristisk og tankevækkende indspark til klima- og bæredygtighedsdebatten, der sætter perspektiv på vores ansvar som aktører i den grønne omstilling. Med sin velkendte satiriske skarphed og kreative energi bringer han nye vinkler på, hvordan vi taler om klima – og hvorfor handling haster.
Glæd dig til et oplæg, der både underholder og udfordrer – og som måske sætter en ny streg under forsyningens rolle i et grønnere Danmark.
Anders Morgenthaler
17.30 Afslutning ved Kim Mortensen
17.45 STREETFOOD OG NETVÆRK
Bemærk: Vi opdaterer programmet løbende og tager derfor forbehold for ændringer.

Taja Adelie Lindby Skak
Projektleder for Landsmøde og PULS
Markedsføring
Kommunikation af kurser og arrangementer
Mobil: +45 30 99 60 88
E-mail: tal@danskfjernvarme.dk