Kurser i cybersikkerhed i industrielle systemer (OT/ICS) hos SektorCERT
SektorCERT afholder forskellige kurser i cybersikkerhed i industrielle systemer i deres OT-LAB træningscenter.
Alle medlemmer af Dansk Fjernvarme kan deltage i de kurser, der tilbydes fra vores fælles SektorCERT.
SektorCERT er en fælles organisation til forebyggelse af og indsats imod cyberangreb og cyberkriminalitet, og de arbejder med sikkerhed inden for både IT (administrative systemer) og OT (driftssystemer).
SektorCERT er ejet af Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark, Energinet og DANVA.
Kurserne afholdes enten online eller fysisk i Kolding.
2 timer online
På dette korte introduktionskursus får du et indblik i de mest anvendte begreber indenfor industriel cybersikkerhed og hvad forskellen er på cybersikkerhed indenfor ”almindelig” IT og industriel IT.
Du vil også stifte bekendtskab med udvalgte cyberangreb indenfor industrielle systemer, samt hvordan forskellige sikkerhedsmodeller kan understøtte at der tænkes sikkerhed ind i både nye og eksisterende industrielle systemer som dem, der findes i danske fjernvarme- og el-selskaber.
1 dag i Kolding
På dette kursus får du et interessant indblik i mange af de cyberangreb der har været mod industrielle systemer. Vi går tæt på de enkelte angreb, og opsamler brugbar læring på baggrund af hvert angrebs karakteristika.
Kurset vil give dig en forståelse for, hvorfor arkitekturen er så vigtig i arbejdet med cybersikkerheden i industrielle systemet, og hvorfor det er nødvendigt at have en god arkitektur, før du begiver dig til højere beskyttelsesniveauer.
Du får indblik i de forskellige typer af hackere, deres motivation og den typiske arbejdsmåde, og de hele opsamles til ideer til konkrete tiltag du kan tage med hjem til egen organisation.
2 dages teknisk kursus i SektorCERTs lokaler i Kolding
På dette 2-dages kursus går vi for alvor i dybden med forskellige sikkerhedsværktøjer. Du får udleveret en kursus pc hvor sikkerhedsværktøjerne er installeret og får mulighed for selv at få værktøjerne i hænderne og afprøve dem i et trygt undervisningsmiljø.
Kurset sætter fokus på cybersikkerhed ud fra et teknisk perspektiv, hvor der samtidig også dykkes ned i teorien. De værktøjer vi anvender på kurset, er værktøjer som en hacker typisk vil have adgang til, og du vi på kurset få en forståelse for, hvordan de værktøjer også kan anvendes til forsvar.
Tilmelding til kurser hos SektorCERT
Læs mere om kurserne, se datoer og tilmeld dig på SektorCERTs hjemmeside: sektorcert.dk/kursusoversigt.
Hvis du ønsker at høre mere om kurserne eller SektorCERTs andre ydelser, så skriv til info@sektorcert.dk.