Bestyrelseskursus – at arbejde for bestyrelsen
Lær om relevante regler og lovgivning, der danner rammen for at kunne arbejde for bestyrelsen og få indsigt i persontyper og adfærdspræferencer, så du kan målrette din kommunikation og forbedre din effektivitet og samarbejde i hverdagen.
Når du arbejder for eller faciliterer en bestyrelse kræver det både indsigt i den lovgivning, der danner rammen for bestyrelsen, herunder håndtering af diverse dokumenter, og evne til samarbejde og skabe samspil.
På dette kursus får du overblik over vigtig lovgivning, der danner rammen om bestyrelsens arbejde, samt tips til årshjulet i bestyrelsen og den korrekte håndtering af dokumenter, aktindsigt, persondata mv.
Du vil ligeledes lære om forskellige persontyper og adfærdspræferencer, og hvordan du kan bruge denne viden til at forbedre din effektivitet, kommunikation og samarbejde i dagligdagen.
Kurset giver dig redskaber, der styrker dig til at stå stærkt i forhold til at arbejde for bestyrelsen.
Kurset er målrettet dig, der arbejder for bestyrelsen eller topledelsen.
09.30 Den juridiske ramme for forsyningsselskabet
Kort introduktion til grundprincipperne i selskabsret og væsentligste karakteristika for aktieselskaber (– og andre organisationsformer der er repræsenteret)
Kompetencefordeling mellem ejer(e), bestyrelse og direktion
Overblik over reglerne om aktindsigt – tjekliste og "fem gode råd"
Kort om GDPR (billeder på hjemmesiden, omtale af personlige forhold, videregivelse af oplysninger til myndigheder og bank mv.)
Arbejdet med bestyrelse og direktionKompetencefordeling mellem ejer(e), bestyrelse og direktion
Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber
Roller i bestyrelsen, reglerne om tavshedspligt, inhabilitet, ansvar m.v.
Onboarding af nye bestyrelsesmedlemmer
Registreringer i virk.dk
Årets gang i bestyrelsen
Bestyrelsens årshjul: Emner for bestyrelsesmøderne i løbet af året, herunder forberedelse af generalforsamling, stillingtagen til takster, møder med ejerkommune(r) og andre vigtige interessenter (gerne med afsæt i deltagernes eksempler)
Særligt om strategi-drøftelser
Generalforsamling – set med ejerens/ernes øjne
Vi laver skitsen til et årshjul sammen
Forberedelse af bestyrelsesmødet
Dagsorden, drøftelser med formandskabet
Bilag og praktiske råd til forberedelse: Opsætning, udformning, indhold, indstilling, systematik og omfang
Fremsendelse og opbevaring af bestyrelsesmaterialet
Udarbejdelse og håndtering af referater og opfølgning på møder
Formål med referatet
Hvad skal føres til referat?
Proces ift. udarbejdelse af udkast, fremsendelse og godkendelse
Håndtering, når et medlem ikke har deltaget i det møde, referatet omhandler
Offentlighed om bestyrelsens arbejde
17.00 Tak for i dag
08.30 Bliv skarp på persontyper og adfærd – Opnå bedre samarbejde,kommunikation og resultater
På dag 2 vil du lære om forskellige persontyper og adfærdspræferencer, og vi vil arbejde med hvordan denne viden kan forbedre samarbejde, effektivitet og kommunikation i din dagligdag.
Vi tager udgangspunkt i Extended DISC-værktøjer.
- Du vil lære at afkode og fortolke dine omgivelser, så du kan tilpasse din kommunikation og adfærd, så du opnår den bedste effekt i samarbejdet med andre.
- Vi træner i løbet af dagen, hvordan du kan omsætte din læring, så du kan skabe positive synergier og synlige resultater direkte i din hverdag.
- Du vil blive styrket i:
At afkode forskellige persontyper og adfærdspræferencer - At få bedre forståelse for dine kollegaer og samarbejdspartnere og arbejde med at tilpasse egen adfærd
- Din kommunikationsstil og -strategi, herunder at formidle information og praktiske oplysninger målrettet og effektivt, både mundtligt og skriftligt
- Din evne til at samarbejde og motivere
- At lede opad og til siden
- Assertiv feedback / dialog i forhold til samtalebalance samt forventningsafstemning
15.30 Tak for i dag
Pris for ophold er inkluderet i kursusprisen og indeholder middag inkl. 1 genstand pr. ret samt overnatning og morgenmad på hotellet.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Tilmelding
Underviser
Rikke Søgaard Berth
Rikke Søgaard Berth er partner i Horten med stor erfaring med beredskab og forsyning. Hun rådgiver bestyrelser og selskaber om komplekse styrings- og hjemmelsspørgsmål.