Gå til hovedindhold
Lokalmøde
Medlemmer
Ledelse & Bestyrelse

Dialogmøde om brancheforeningssamarbejde for Valggruppe I og V

Dansk Fjernvarmes bestyrelse inviterer til dialogmøder om et muligt tættere samarbejde med brancheforeningerne i forsyningssektoren. Resultatet af de indledende undersøgelser er nu klar til drøftelse med medlemmerne.

DANVA, Dansk Fjernvarme, Brancheforeningen Cirkulær og Danske Vandværker har gennem det seneste års tid drøftet muligheden for et tættere samarbejde mellem de fire brancheforeninger. Ønsket om et tættere samarbejde er opstået i dialog mellem bestyrelserne og formændene i de fire foreninger, og ud fra et ønske om samlet set at styrke interessevaretagelsen på forsyningsområdet.

Foreløbig er der lavet en indledende undersøgelse af konsulenthuset Geelmuyden Kiese, hvori det undersøges, hvor foreningerne står i dag på en række parametre samt hvilke overordnede modeller, der kunne tænkes for et fremadrettet tættere samarbejde. 

Denne undersøgelse er blevet præsenteret for foreningernes bestyrelser på et fælles møde og efterfølgende diskuteret bilateralt på bestyrelsesmøder i de respektive foreninger. Danske Vandværker har meddelt, at de ikke pt. ønsker at gå videre i processen, der derfor nu omfatter de tre foreninger, Dansk Fjernvarme, DANVA og Brancheforeningen Cirkulær. 

For at tage dette arbejde videre er bestyrelserne sammen med konsulenthuset Pluss ved at udarbejde et grundlag for en medlemsdialog frem mod generalforsamlingen i april. 

Pluss har fået til opgave at løse to konkrete opgaver. Dels et fælles narrativ for ønsket om et tættere samarbejde, og herunder på hvilke områder et samarbejde vil være særligt relevant. Og dels beskrive en eller flere konkrete, mulige organisationsmodeller for et øget samarbejde eller sammenlægning af foreningerne. 

På denne baggrund har bestyrelsen besluttet at indkalde til en række dialogmøder for at drøfte muligheder og perspektiver for et tættere samarbejde / eventuelt sammenlægning mellem brancheforeninger i forsyningssektoren.

Dialogmøderne afholdes i de respektive valggrupper. Datoen her på siden gælder for valggruppe I og V.

Møderne er målrettet bestyrelsesformænd og direktører/driftsledere, altså max to fra hvert selskab af praktiske årsager, ligesom det er gratis at deltage.

Invitationer til dialogmøderne er sendt pr. mail direkte til medlemsselskaberne.

17.00 Velkomst og praktiske oplysninger
Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme

Oplæg ved Dansk Fjernvarmes bestyrelse

Drøftelse og medlemsdialog

20.00 Tak for i dag