Gå til hovedindhold
Kursus
Digitalisering
Jura

EU AI ACT i praksis – fra krav til egen AI-politik

En faciliteret dag for ledere og bestyrelser, hvor I går fra at kende kravene i EU AI Act til at have påbegyndt jeres egen AI-politik – med governance og ansvar på plads.

Dette kursus handler om at omsætte krav til handling. For ledere og bestyrelser er spørgsmålet ikke længere, om AI-forordningen gælder, men hvordan man lever op til den – og hvordan man samtidig bruger arbejdet til at skabe en ansvarlig og tryg ramme om AI i organisationen.

Vi starter med et opdateret billede af de krav, der reelt gælder nu: AI-literacy-pligten, der har været i kraft siden februar 2025, myndighedstilsynet, der starter 2. august 2026, og de kommende krav – fx mærkning af AI-genereret indhold fra december 2026.

Derfra arbejder vi struktureret og hands-on: I begynder at udarbejde jeres egen AI-politik, tager stilling til governance, roller og ansvar, og lægger en plan for, hvordan I dokumenterer, at kravene er opfyldt.

Dagen er bygget op om facilitering frem for foredrag. Vi trækker på en gennemprøvet tilgang fra projektledelse, hvor deltagerne selv producerer undervejs, så du ikke går hjem med gode intentioner, men med et konkret første udkast til en AI-politik og en klar liste over næste skridt.

Det arbejder du med

  • De krav i EU AI Act, der reelt gælder nu – og de vigtigste kommende datoer
  • Udarbejdelse af egen AI-politik (påbegyndes på dagen)
  • Governance, roller og ansvar for AI-brug i organisationen
  • Hvordan I dokumenterer AI-literacy og efterlevelse af kravene
  • Håndtering af data, GDPR og risiko i praksis
  • En prioriteret plan for de næste skridt

Dit udbytte

  • Et konkret første udkast til virksomhedens AI-politik
  • Klarhed over governance, ansvar og dokumentationskrav
  • Tryghed ved at kunne stå på mål for AI-brugen over for myndigheder, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Tildelt ejerskab og en konkret handlingsplan

Kurset er for dig, der er leder og nøglemedarbejder i fjernvarmeselskaber med ansvar for digitalisering, AI, compliance eller organisatorisk udvikling.

 

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.

Sidst opdateret: 8. juli 2026