Gå til hovedindhold
Kursus
Sikkerhed & Arbejdsmiljø
Produktion

Fra regler til sikker hverdag i driften

Hvordan omsætter du regler, forordninger og sikkerhedsmærkninger til sikker adfærd i din hverdag? Lær hvad kravene egentlig betyder for dig i driften - og hvordan du arbejder sikkert og ansvarligt hver eneste dag.

Kom med på kurset, hvor vi gør regler og krav til noget, der giver mening i din hverdag 
Målet er, at du går herfra med både viden og praktiske værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejde. 
Du lærer at koble teori og praksis, så det bliver tydeligt, hvad regler, krav og standarder betyder for dig som driftsassistent. Vi arbejder med konkrete eksempler fra driften, og du får mulighed for at afprøve din viden undervejs.
Kurset er udviklet til dig, der arbejder i produktionen på et fjernvarmeværk - uanset om du er ny i rollen eller har mange års erfaring. Vi tager udgangspunkt i de udfordringer, du møder i hverdagen, og bygger videre på den viden og erfaring, du allerede har.

Sådan arbejder vi på kurset 

Undervisningen veksler mellem oplæg, øvelser og cases hentet fra virkeligheden. Du kommer til at arbejde med eksempler, som ligner dem, du står overfor til daglig, og du får mulighed for at diskutere dine egne erfaringer og spørgsmål med kolleger fra andre fjernvarmeselskaber. 
Vi holder hele tiden fokus på: ”Hvad betyder det for mig i hverdagen?”, så du kan tage det, du lærer, med hjem og bruge det med det samme.

Efter kurset kan du 

  • genkende risici og vurdere dem korrekt 
  • bruge sikkerhedsforordninger og skemaer i praksis 
  • forstå dit ansvar i forhold til CE-mærkning og Arbejdstilsynets krav 
  • lære af hændelser og bidrage til en stærk sikkerhedskultur på dit arbejde

Er kurset noget for dig?

Kurset er for dig, der varetager den daglige drift og/eller har dit daglige arbejde i produktionen. 

Foreløbig program for dagen vil fremgå her på siden.

Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 8.30

09.00 Velkomst og introduktion 
Dansk Fjernvarme og Per Terkelsen, PTK-Consult

09.15 CE-mærkning – ansvar og regler
Per Terkelsen, PTK-Consult
EU-direktivet og dansk bekendtgørelse i hverdagssprog. Hvad er ejers ansvar for maskinanlæg?  
Introduktion til CE-mærkning og risikovurdering i praksis. 

10.20 Pause

10.35 Risikovurderinger i praksis
tba 
Mekaniske risici i driften: hvad skal du være opmærksom på?  

11.20 Sikkerhedsforordninger for driftspersonalet
Per Terkelsen, PTK-Consult
Find-fejl øvelse. Skemaer og dokumentation: hvad skal udfyldes? Hvordan bruger man krav til CE-mærkning i praksis?

12.00  Frokost

12.45 Arbejdsmiljøtilsynet – krav og standarder
Per Terkelsen, PTK-Consult
Hvad siger gældende bekendtgørelser og Arbejdsmiljøloven – og hvad betyder det for dig i hverdagen?

13.30 Hændelser og nærved-hændelser
Per Terkelsen, PTK-Consult
Oplæg og dialog på baggrund af fiktive scenarier og konkret video-eksempel på hændelser og  
nærved-hændelse.

14.30 Kaffe og kage 

14.45 Opsamling, refleksion og afslutning
Per Terkelsen, PTK-Consult

15.15 Evaluering 
Dansk Fjernvarme

15.30 Tak for i dag  

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.