Fra regning til radiator
Fra tal til tale. Lær at svare præcist på de mest stillede spørgsmål om regning, forbrug, målerdata, komfort, drift og tilslutning/konvertering – med cases og enkel, praktisk træning.
Formålet med kurset er at styrke den tekniske kundedialog hos administrativt personale og kundeservice. Vi arbejder med de spørgsmål, kunderne oftest stiller:
- Regning og graddage
- Forbrug
- Målerdata og alarmkoder
- Komfort og indeklima
- Drift og afbrydelser
- Tilslutning/konvertering og den tilhørende økonomi
Deltagerne træner faste formuleringer, simple fejlsøgningsskridt og evt. overdragelse til teknisk afdeling. Undervisningen er praksisnær med cases, korte demoer og fælles sprog for svar.
Målet er at sikre ensartede beskeder til kunderne og hurtigere afklaring i første led.
Er kurset noget for dig?
Kurset er for administrative medarbejdere, økonomimedarbejdere samt kundeserviceteams i fjernvarmeselskaber, som håndterer henvendelser fra kunder.
Deltagere forventes at have grundlæggende kendskab til fjernvarme og egne kundesystemer (fx via introduktionsforløb eller erfaring med kundekontakt og administration). Selvom forløbet er målrettet det administrative område, vil montører og teknisk personale også kunne få udbytte af kurset – særligt hvis man ønsker et fælles sprog på tværs af organisationen og skarpere overleveringer mellem teknik og administration.
Program for dagen vil fremgå her på siden.
Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 08.45.
09.15 Velkomst og præsentation
Dansk Fjernvarme
09.30 Data & regning – fra tal til forklaring
Vi gør regningens tal og sprog forståelige med klare formuleringer til typiske henvendelser. Vi viser, hvordan man gennemgår regningen trin for trin—faste bidrag, variabelt forbrug, aconto perioder og årsafregninger og selve varmepriserne—og omsætter det til korte svar, kunden forstår.
Softværket
10.30 Pause
10.45 Komfort & indeklima
Vi omsætter FiF’s 10 gode råd til praksis og relaterer sammen ‘Leveringsbestemmelser for fjernvarme’ og Bestemmelse for Installationer’ til kundens installation og funktionen af denne.
Søren Junge Bak, Dansk Fjernvarme
11.45 Fjernvarmeanlæg & målere
Vi gennemgår og afkoder fjernvarmemålerens oplysninger og dennes registre, samt gennemgår fjernvarmeunittens funktion og komponenter
Vi træner korte, præcise svar på fx lave temperaturvisninger og tvivl om målerens visninger og nøjagtighed.
Søren Junge Bak, Dansk Fjernvarme
12.15 Frokost
13.00 Drift & afbrydelser af fjernvarmeforsyningen
Vi taler om planlagte afbrydelser og pludselige forsyningssvigt, samt afklaring af principper for varsling (fx SMS).
Et enkelt beslutningsflow viser, hvornår kunden skal kontakte egen VVS-installatør eller finde afklaring ved fjernvarmeselskabet—med korte svar på typiske spørgsmål om manglende varsling, kolde radiatorer og manglende varmt vand.
Søren Junge Bak, Dansk Fjernvarme
13.45 Konvertering & tilslutning
Kort gennemgang af arbejdsgangen i eksisterende og nye områder: tilmelding, planlægning, etabling af stik, valg af fjernvarmeunit samt montering af måler og plombering. Vi arbejder med korte, klare svar om projektforslag, tilslutningspris og evt. områdetillæg, skifte fra naturgas til fjernvarme og krav til afkøling/lav retur.
Søren Junge Bak, Dansk Fjernvarme
14.30 Kaffe og kage
14.45 Miljø, lovgrundlag, tariffer, ”hvile i sig selv”, udtrædelse & fremtid
Vi omsætter de centrale regler og økonomiske begreber til kundesprog: miljø og brændsler, tariffer (forbrug/kapacitet) og hvile-i-sig-selv – og hvordan det ses på regningen. Vi berører også udtrædelsesgodtgørelse, så medarbejdere kan give forståelige svar til kunderne på, hvilke regler som gælder i dag.
Klaus Lunddal Brose, Dansk Fjernvarme
15.15 Workshop: FAQ
En kort, praksisnær workshop, hvor deltagerne omsætter dagens pointer til en fælles FAQ med korte, klare svar på kundernes typiske spørgsmål. Resultatet er et konkret redskab, der kan bruges direkte i hverdagen.
Søren Junge Bak & Mads Mørup, Dansk Fjernvarme
15.50 Opsamling og afslutning
Dansk Fjernvarme
16.00 Tak for i dag
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Tilmelding
Underviser
Søren Junge Bak
Bygningsreglement
Brugerinstallationer og Unit-abonnementsordninger
Fjernvarmemålere
Graddage
Distribution
Mobil: +45 29 12 48 51
E-mail: sjb@danskfjernvarme.dk