Gasmotor, del 1
Kom på første del af den lovpligtige gasmotoruddannelse.
Dette kursus er det første af i alt to kurser, som du skal bestå, før du lovligt må varetage pasning af og servicearbejde på gasmotorer.
Kurset foregår i Kolding hos Dansk Fjernvarme, mens del 2 foregår på Fredericia Maskinmesterskole.
På første del af kurset får du en grundlæggende teoretisk og praktisk viden om, hvordan du skal leve op til Sikkerhedsstyrelsens krav. Det er lovpligtig viden og gælder både, hvis du skal udføre drifts- og eftersynsopgaver på eget anlæg som beskrevet i drifts- og vedligeholdelsesplanen for anlægget, eller hvis du skal udføre service på andres anlæg.
Du kan læse mere i denne artikel om, hvad gasmotoruddannelsen giver adgang til.
Det lærer du på kurset
På kurset veksles der mellem teorigennemgang, opgaver, quizzes, laboratorieøvelser, virksomhedsbesøg og erfaringsudveksling.
- Få en grundlæggende gennemgang af gassers sammensætning og fysiske egenskaber
- Få viden om lovgivning og regler for gasinstallationer samt miljøkrav
- Lær om gasforbrænding, gasmålinger, tæthedsprøvning samt ventilationsforhold
- Få viden om, hvilket sikkerheds- og kontroludstyr, som arbejdet på gasmotorer kræver
- Lav praktisk laboratoriearbejde i forbindelse med gasramper
- Besøg et gasmotoranlæg og få teorien omsat til praksis
- Del erfaringer med de andre kursister og dan netværk
Der vil være hjemmearbejde mellem de enkelte kursusdage.
Eksamen
Kurset er udviklet i henhold til kravene i BEK 1415 af 03/12/2018 og BEK 247 af 26/03/2018 (Erhvervsministeriet) og godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen, som skal bestås.
Er kurset noget for dig?
Kurset er for dig, som skal udføre pasning af eller servicearbejde på en gasmotor. Det kan bl.a. være på et fjernvarmeanlæg, spildevandsanlæg, gartneri, malteri eller industrianlæg.
Er du faglig ansvarlig i et firma, som har en virksomhedsgodkendelse til at udføre service på andres gasmotoranlæg, skal du også gennemgå og bestå hele gasmotoruddannelsen. Det gælder eksempelvis også, hvis du er faglig ansvarlig i et fjernvarmeselskab, der servicerer værker med andet CVR-nummer.
Hvis du har særlige behov som f.eks. ordblindhed, så giv os gerne besked i forbindelse med din tilmelding.
Tilmelding
Du kan med fordel tilmelde dig både Gasmotor, del 1 og Gasmotor, del 2 på samme tid.
Hvis du er uddannet maskinmester, skal du i stedet tilmelde dig Gasmotor for maskinmestre, der består af både del 1 og 2.
Hvis du har gennemført en tilsvarende uddannelse/et tilsvarende kursus som Gasmotor, del 1, kan du i nogle tilfælde søge merit.
Pris for ophold er angivet pr. nat og inkluderer overnatning, aftensmad inkl. 1 genstand pr. ret og morgenmad på hotellet.
Ønsker du at deltage i middagen uden overnatning, kan du sende en mail til tilmelding@danskfjernvarme.dk.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Tilmelding
Underviser
Jan de Wit
Jan A. de Wit har tidligere været ansat på Dansk Gasteknisk Center (DGC A/S), Teknologisk Institut samt Asnæsværket. Er bl.a. forfatter til energitekniske artikler og medforfatter på lære- og opslagsbøger.