Gå til hovedindhold
Kursus
Elmarked & Eltariffer
Energipriser

Introduktion til systemydelser

Fjernvarmesektoren spiller en vigtig rolle i balanceringen af elsystemet. Fleksible anlæg som kraftvarmeanlæg, elkedler og varmepumper kan bidrage med regulering og dermed levere systemydelser til elmarkedet.

På kurset får du en introduktion til systemydelsesmarkederne og til de muligheder og krav, der er relevante for fjernvarmeselskaber, som ønsker at deltage.

Du bliver introduceret til de forskellige systemydelser og får indblik i de gældende rammer og nye regler for akkreditering som leverandør af systemydelser. Vi ser også på reglerne for aktørerne på markederne og på, hvordan fjernvarmeselskaber indgår i samspillet mellem Energinet, balanceansvarlige og øvrige markedsaktører.

Gennem cases arbejder vi med konkrete problemstillinger og overvejelser, som kan opstå, når et fjernvarmeselskab ønsker at levere systemydelser.

Du får desuden indblik i praktiske erfaringer med køb og salg af systemydelser og perspektiver på, hvordan markedet kan udvikle sig fremover. Dermed får du et bedre grundlag for at vurdere muligheder, krav og opmærksomhedspunkter for dit eget anlæg. 

Er kurset noget for dig?

Kurset er for dig, der arbejder med eller har ansvar for planlægning, drift eller optimering af varmeproduktionen på anlæg, som potentielt kan levere systemydelser til Energinet. 

Det kan eksempelvis være dig, der arbejder med kraftvarmeanlæg, elkedler eller varmepumper og ønsker en bedre forståelse af, hvordan anlæggets fleksibilitet kan bringes i spil på systemydelsesmarkederne. 

Kurset forudsætter, at du har et grundlæggende kendskab til markedet.

Programmet for kurset er i øjeblikket under revision. Et opdateret program offentliggøres her på siden, så snart det er klar.

 

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.

Sidst opdateret: 29. august 2026