Stærke bestyrelser i forsyningssektoren – ansvar, samarbejde og strategi
To intensive og praksisnære kursusdage for dig, der sidder i bestyrelsen for et kommunalt ejet forsyningsselskab. Bliv skarp på bestyrelsens ansvar, rammevilkår og rolle i en kompleks sektor med høj samfundsværdi.
)
I takt med den grønne omstilling, nye teknologiske muligheder og øget regulering vokser forventningerne til bestyrelserne i landets kommunalt ejede forsyningsselskaber. Selskaberne står som centrale aktører i klima- og energipolitikken – og som bestyrelsesmedlem har du en nøglerolle i at balancere strategiske hensyn, driftsmæssige krav og ejernes interesser.
Dette kursus er målrettet både nye og erfarne bestyrelsesmedlemmer og giver dig en solid forståelse for det ansvar og de opgaver, der følger med posten. Du får indsigt i de retlige rammer for forsyningsselskaber, herunder vedtægter, ejerforhold, habilitet og tavshedspligt, samt bestyrelsens juridiske og økonomiske ansvar. Vi dykker ned i centrale emner som god selskabsledelse og samspillet internt i bestyrelsen og med de kommunale ejere.
Vi går i dybden med regnskabsmæssige forhold, samarbejdet med revisor og bestyrelsens rolle i risikostyring – herunder konkrete værktøjer og metoder til at identificere og håndtere risici inden for økonomi, cybersikkerhed, personale og drift. Vi afslutter med en samfundsmæssig vinkel, hvor ledelsen i DANVA og Dansk Fjernvarme sætter spot på forsyningsselskabernes rolle i fremtidens energilandskab, regulering og beredskab.
Kurset har en stærk praksisnær tilgang med en vekselvirkning mellem teori, aktuelle cases og fælles drøftelser. Vi arbejder bl.a. med konkrete vedtægter, dilemmaøvelser og cases fra forsyningssektoren. Du vil få mulighed for at reflektere over, hvordan bestyrelsen kan styrke samarbejdet og skabe et velfungerende ledelsesteam sammen med direktionen.
Kurset giver dig
- overblik over de juridiske og økonomiske rammer for bestyrelsesarbejdet
- konkrete værktøjer til risikostyring og regnskabslæsning
- værktøjer til samspillet med direktion, ejere og eksterne samarbejdspartnere
- øvelser i håndtering af dilemmaer og beslutningsprocesser
- refleksioner over bestyrelsens samarbejde og funktionsniveau
- et stærkere strategisk blik på forsyningsselskabets rolle i samfundet
Uanset om du har mange års erfaring eller er ny i bestyrelseslokalet, vil du gå fra kurset med ny viden, styrket ansvarsfølelse og inspiration til at skabe større værdi i dit bestyrelsesarbejde.
Datoer og program vil fremgå her på siden i løbet af oktober 2025.
For yderligere information kan du kontakte Lisbeth Aagaard Mountfield, se kontaktoplysninger i kolonnen til højre.
Pris for ophold er inkluderet i deltagerprisen og indeholder middag inkl. 1 genstand pr. ret samt overnatning og morgenmad på hotellet.
Ønsker du at deltage i middagen uden overnatning, kan du sende en mail til tilmelding@danskfjernvarme.dk.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før uddannelsen starter.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Der er ingen aktuelle datoer.

Lisbeth Aagaard Mountfield
Udvikling og kvalitetssikring af kurser, webinarer og arrangementer
Personlig vejledning om valg af kurser
Sparring og hjælp til skræddersyede kurser
Mobil: +45 23 31 88 02
E-mail: lmo@danskfjernvarme.dk