Strategisk By- og Forsyningsledelse
Hvordan skaber vi robuste, bæredygtige byer i en tid med klimaforandringer og nye krav til forsyningssikkerhed? Få indsigt i strategisk ledelse, sektorkobling og samarbejde på tværs af forsyningssektoren – og bliv klædt på til at forme fremtidens bæredygtige forsyningssektor.
Forsyningssektoren er i hastig forandring. Klimakrav, geopolitisk usikkerhed og stigende forventninger til forsyningssikkerhed stiller nye krav til jer i den øverste ledelse. Samtidig bliver evnen til at samarbejde på tværs af sektorer og indgå aktivt i by- og samfundsudviklingen afgørende for at lykkes.
Strategisk By- og Forsyningsledelse er et eksklusivt forløb for direktører, øverste forsyningschefer eller medlemmer af direktionen i et forsyningsselskab, der vil styrke deres strategiske position og sætte retning i en kompleks virkelighed.
Gennem tre seminarer, en studietur og et digitalt seminar får du indsigt, netværk og konkrete værktøjer til at:
- navigere sikkert i krydspresset mellem drift, udvikling og politiske krav
- styrke samarbejdet med kommuner, ejere og centrale interessenter
- omsætte sektorkobling og grøn omstilling til strategiske beslutninger
- positionere din organisation som en aktiv drivkraft i fremtidens byudvikling
Forløbet består af eksterne oplæg, konkrete erfaringer fra branchen, og vi tilbyder et forløb der er målrettet dine udfordringer og tilpasset din hverdag.
Styrk din ledelseskraft – og din organisations rolle
Forløbet giver dig et skarpt strategisk overblik over sektorens udvikling og en dybere forståelse af de aktører og interesser, der former rammerne. Du får et fælles sprog med andre topledere og styrker din evne til at indgå i den strategiske dialog med beslutningstagere.
Målet er klart: At gøre dig bedre rustet til at træffe langsigtede beslutninger og skabe reel fremdrift i din organisation.
Er kurset noget for dig?
Du er direktør, øverste forsyningschef eller medlem af direktionen i den danske forsyningssektor i et selskab, der er medlem af DANVA eller Dansk Fjernvarme.
Forløbet tilrettelægges, så der tages hensyn til din travle hverdag. Det kræver ikke forberedelse at deltage, men vi kan godt finde på at stille spørgsmål på forhånd, så du kan tune dig ind på emner, inden vi mødes.
Hvordan foregår det?
Kurset består af tre seminarer, et digitalt seminar og en studietur med forskellige aktiviteter, hvor viden, dialog og netværk udgør de bærende elementer. Der veksles mellem teori, konkrete værktøjer, praksiseksempler og deltagernes egne erfaringer, understøttet af fælles refleksion og debat. Videndeling og erfaringsudveksling blandt deltagerne er et væsentligt element i forløbet, så du skal være klar til at give og dele erfaringer fra din egen praksis.
Hvad er Strategisk By- og Forsyningsledelse? Strategisk by- og forsyningsledelse, governance, rammer og roller
Forsyningsselskaberne står i disse år i en situation, hvor forventningerne til sektorens bidrag vokser markant. På seminaret undersøger vi, hvordan forsyningen er en aktiv medspiller i udviklingen af fremtidens bæredygtige by- og landområder – og hvordan man som øverste ledelse leder i krydsfeltet mellem politik, planlægning og drift.
Vi drøfter, hvordan man skaber et legitimt handlerum til at tænke langsigtet, når beslutninger ofte rækker 40-60 år frem, mens rammevilkår og politiske prioriteringer kan ændre sig på få år. Seminaret giver holdet analytiske greb til at forstå og navigere i denne spænding mellem den langsigtede infrastrukturlogik og den kortere politiske og økonomiske tidshorisont.
Seminaret stiller skarpt på governance og samarbejdsformer. Hvordan skaber man en strategisk koordinering mellem forsyning og kommune, der både respekterer roller og ansvar og samtidig gør det muligt at løse fælles udfordringer? Vi drøfter, hvad der skal til for at samarbejde på tværs af forsyningsarter, og hvordan man kan udvikle fælles retning internt og på tværs, når drift, anlæg, klima, energi, natur og økonomi trækker i forskellige retninger. Vi diskuterer, hvordan man som forsyningsselskab kan bringe sig selv i spil i byens udvikling og skabe løsninger, der både styrker robusthed, bidrager til kommunale mål og skaber værdi lokalt.
Seminaret sætter rammen for forløbet og etablering af fælles strategisk afsæt for holdet. Det afholdes i Randers og Aarhus d. 25.-26. november 2026 kl. 12.00-12.00.
Hvordan spiller forsyning og byudvikling sammen? Fælles om byudvikling, merværdi og klimatilpasning.
Studieturen giver dig indsigt i, hvordan forsyning, byudvikling og klimatilpasning tænkes sammen i Groningen i Holland og Hamborg i Tyskland. Her vil vi se på eksempler på, hvordan løsninger skabes i fællesskab mellem kommune, forsyningsselskab, erhverv, borgere/kunder og andre nøgleaktører.
Mens seminar 1 etablerer et fælles strategisk sprog og fundament for deltagerne, udvider vi horisonten med nye cases og ser på, hvordan man samarbejder, planlægger og udvikler i andre nordeuropæiske lande. Her oplever deltagerne bl.a. steder, hvor den helhedsorienterede planlægning er omsat til konkrete investeringer, governance-modeller, partnerskaber og fysisk forandring i by- og landområder. Fokus er ikke kun “hvad man har bygget”, men hvordan man har fået det til at ske – på tværs af drift, plan, politik, samarbejder og økonomi.
Turens cases er valgt, fordi de viser eksempler på styringsgreb, der får tværgående planlægning til at fungere i praksis. Fx tydelige roller, fælles beslutningsrum, delte data/grundlag, prioritering af “grænsefladerne” mellem planlægning, byudvikling og politik, der kan holde retningen over tid. Vi diskuterer, hvilke direktionsbeslutninger der skal tages i dag for at træffe beslutninger og sikre fremdrift, samtidig med projekterne kan tilpasses den løbende udvikling. Hvilke samarbejder skal der til, for at beslutningsgrundlaget bliver fælles og robust? En rød tråd er, hvordan tekniske anlæg kobles med merværdi, og hvordan det er med til at skabe livskvalitet for lokalsamfund.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.