Temadag om effektiv fjernvarme med biomasse, el og geotermi
Hvordan sikrer vi en fortsat effektiv og bæredygtig fjernvarmeproduktion? På denne temadag sætter vi fokus på biomasse, elektrificering og geotermi.
)
Hvor meget biomasse skal bruges til energiproduktion fremover? Hvad er klimahensynene, når vi taler biomasse? Er det nødvendigt med biomasse for at nå klimamålene? Hvem kan etablere CO2-fangstanlæg? Er biomasse nødvendigt i elektrificeringen af energisystemet, eller kan sol og vind klare det alene?
Elektrificeringen af sektoren betyder, at flere værker skal sætte sig ind i elmarkedet, men med et område, der bliver fortsat mere kompleks og som konstant er under forandringer, kan det virke uoverskueligt. Hvor skal man starte? Skal man lave en elaftale eller købe fra spot? Hvad er mulighederne for investeringer i batterier, vindmøller, solceller og batterier?
Geotermi har fået et nyt gennembrud og er for alvor kommet på politikernes dagsorden, især i EU. Overvejer I geotermi? Hvad er muligheder og risici for geotermi?
Alt dette vil blive drøftet på temadagen, hvor vi når bredt omkring temaerne biomasse, elektrificering og geotermi.
Er temadagen noget for dig?
Om du er driftsmester, projektleder, bestyrelsesmedlem på et varmeværk, fra embedsværket, rådgiver, leverandør eller noget helt andet, er ikke afgørende – temadagen henvender sig til alle i branchen, der arbejder med planlægning, etablering og/eller drift af produktionsanlæg.
Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 9.00.
09.30 Velkommen
Tema 1: Biomasse – hvad er op og ned i debatten
09.45 Hvad er fordele og ulemper ved brug af biomasse i energisektoren?
Hvad er baggrunden for ”biomassebashingen”, hvad er fordelene ved biomasse i et større perspektiv med råvarer, skovdrift og kulstofbalancer, er biomasseanlæg blevet mere effektive, og hvad er status på CO2-fangst?
Morten Tony Hansen, Ea Energianalyse
10.15 Hvilken rolle kan CO2-fangst spille i fremtidens brug af biomasse?
Er det forbeholdt de store værker, eller kan man fange CO2 på mindre kedler? Hvad er teknisk muligt og bliver det økonomisk rentabelt?
10.35 Pause
11.00 Biomasse til energiformål – lad os få nuanceret debatten
Hvordan ser Dall Energy debatten om biomasse? Hvordan definerer de biomasse, hvordan arbejder de med at gøre kedler mere effektive, og hvordan tænker de fleksibilitet?
Jesper Ascanius Kjersgaard Nielsen, Dall Energy
11.30 Tid til diskussioner og erfaringsudveksling
12.00 Frokost
Tema 2: Elektrificering
13.00 Strategier for el til varmepumper, skal vi lave en elaftale eller købe fra spot?
Der findes forskellige typer af elaftaler til fjernvarmeproduktion, men hvad er fordele og ulemper ved de forskellige?
Niels Nielsen og Jørgen Morild, Energi Danmark
13.25 Egenproduktion – hvad er mulighederne for investeringer i vindmøller, solceller og batterier?
Hvad er lovgivningen omkring fjernvarmeværkernes investering i og drift af batterier, vindmøller og solceller?
Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi og Miljø
13.50 Batterier i et fjernvarme setup, optimering og sikkerhed
Muligheder for at integrere batterier i fjernvarmen ift. til optimal produktion, økonomioptimering og indtjening gennem deltagelse i systemydelser.
Alexander Russo, Capture Energy
14.10 Kaffe og kage
Tema 3: Geotermi – er det for alle?
14.30 Traditionel geotermi – nye forretningsmodeller?
Søren Berg Lorenzen, Innargi
14.45 Nye teknologier indenfor geotermi – hvad kan vi forvente?
Kim Gunn Maver, Green Therma
15.00 Tak for i dag
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før temadagen
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Tilmelding
Mødeleder

Line P. Schmidt
Biomasse
Geotermi
Elektrificering
Mobil: +45 42 72 78 73
E-mail: lps@danskfjernvarme.dk