Gå til hovedindhold
Erfa-møde
Temadag
Distribution & Lagring

Temadag om præisolerede fjernvarmerør

Kom med til den årlige prærørsdag, hvor vi sætter fokus på levetid, sikkerhed og klimasikring.

Hvordan sikrer vi fjernvarmerør og anlæg, der holder i mange år – og samtidig gode og sikre forhold for dem, der arbejder med dem?

På årets prærørsdag sætter vi fokus på nogle af de vigtigste udfordringer i distributionsnettet: svejsekvalitet, vandkvalitet, asbest, klimasikring og nye testresultater for fleksible præisolerede rør.

Du får ny viden, konkrete erfaringer fra branchen og mulighed for faglig sparring og netværk med kolleger, leverandører og rådgivere.

Prærørsdagen afholdes som sædvanligt i både Roskilde og Fredericia i samarbejde med Distributionsgruppen, der er en erfa-gruppe under Dansk Fjernvarme.

Programmet forventes klar i løbet af efteråret, hvor du kan se det her på siden.

Test af fjernvarmerør

Dansk Fjernvarme plejer hvert år at få testet en række fjernvarmerør og på temadagen kan du høre om resultaterne, der kan være afgørende for valg af fjernvarmerør til jeres næste projekt.

Er temadagen noget for dig?

Prærørsdagen henvender sig til alle, der arbejder med eller interesserer sig for fjernvarmenet, præisolerede rør og drift af distributionssystemer.

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før temadagen.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.

Sidst opdateret: 6. oktober 2026