Gå til hovedindhold
Erfa-møde
Temadag
Distribution & Lagring

Vil du styrke din viden om livscyklusvurderinger (LCA)?

Deltag i det nye netværk om LCA (Livscyklusanalyser) for forsyningsledninger. Et samarbejde mellem Dansk Fjernvarme og DANVA.

DANVA og Dansk Fjernvarme inviterer dig til opstarten af Netværk for ForsyningsLCA – et fællesskab, hvor du sammen med andre fra vand- og fjernvarmeselskaber kan dele erfaringer, data og inspiration til arbejdet med livscyklusvurderinger.

Netværket er åbent for alle vand- og fjernvarmeselskaber, uanset erfaring med LCA. Aktiviteterne vil veksle mellem fysiske og online møder, hvor deltagerne bl.a. kan udveksle viden, diskutere data og inspirere hinanden.

På det første møde får deltagerne en introduktion til, hvad LCA er, hvordan metoden kan anvendes i brancherne, og hvilken værdi den kan skabe. Programmet byder desuden på oplæg fra selskaber, der allerede anvender LCA i praksis, samt mulighed for at diskutere, hvad netværket tage fat på fremadrettet.

Netværket bygger videre på resultaterne fra Partnerskabet for ForsyningsLCA. Det første møde finder sted torsdag den 11. december kl. 9.30-15.00 i Vandhuset i Skanderborg.

Er kurset noget for dig?

Kurset er for dig, som er projektmedarbejder eller leder, der arbejder med livscyklusanalyser for anlægsprojekter. Netværket er kun for ansatte i vand- og fjernvarmeselskaber.

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før netværksmødet.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.