Webinar om fjernkøleplaner
Alle kommuner med mere end 45.000 indbyggere skal fremover udarbejde køleplaner i henhold til nye bestemmelser i kølebekendtgørelsen – men hvad betyder det i praksis for fjernvarmeselskaberne?
På dette webinar får du en introduktion til begrebet køleplan og indsigt i de nye krav. Rådgivervirksomheden Rambøll holder oplæg og tager udgangspunkt i praktiske erfaringer og Energistyrelsens høringsnotat om ændringer af projekt- og kølebekendtgørelsen.
Køleplanerne kan få stor betydning for fjernvarmeselskaberne, da de åbner mulighed for synergier med fjernvarmeproduktionen gennem udnyttelse af overskudsvarme. Samtidig kan køleplanerne være et vigtigt redskab til at fastholde både nye og eksisterende store fjernvarmekunder, så de ikke vælger individuelle kombineret køle- og varmeløsninger.
Webinaret belyser også, hvilken rolle fjernvarmeselskaberne kan spille i arbejdet med køleplaner, og hvordan de kan understøtte kommunerne i planlægningen, på samme måde som ved de kommunale varmeplaner.
Vi afslutter webinaret med spørgsmål og fælles drøftelse.
Er webinaret noget for dig?
Webinaret henvender sig til projektledere, driftsledere, energi og varmeplanlæggere i forsyningsselskaber og kommuner.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.
Du deltager i webinaret via din computer eller tablet/smartphone. Som udgangspunkt skal du ikke bruge webcam, men det er en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabilt, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi. Du har mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Tilmelding
Underviser
Søren Magnussen
Gaskonverteringer
Samarbejde med kommuner
Fjernvarmepuljen
Mobil: +45 29 81 90 37
E-mail: sma@danskfjernvarme.dk