Webinar om varsling og status på ny kontraktbekendtgørelse
Få overblik over nye krav til varsling, prisændringer og kundeaftaler – og hvad de betyder for fjernvarmeselskabet.
På webinaret får du overblik over nye regler for varsling af prisændringer, ændringer i kontraktbetingelser, herunder varsling for forsyningsafbrydelser.
Vi gennemgår de centrale krav i kontraktbekendtgørelsen og ser på betydningen for bl.a. leveringsbestemmelser, takstblad, velkomstbreve og rykkere. Samtidigt følger vi op på spørgsmål, som vil opstå, når vi ikke længere kan henvise til en varslingsvejledning.
Du får desuden indsigt i status på dialogen med Forsyningstilsynet og Energistyrelsen og bliver klædt på til at vurdere, hvornår og hvordan kunder skal varsles korrekt.
Er webinaret noget for dig?
Webinaret er for dig, der arbejder med kundevilkår, takster, varsling, administration, økonomi eller jura i et fjernvarmeselskab.
Webinaret er også relevant for ledere og medarbejdere med ansvar for kundekommunikation og myndighedskrav.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før webinaret.
Du deltager i webinaret via din computer eller tablet/smartphone. Som udgangspunkt skal du ikke bruge webcam, men det er en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabilt, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi. Du har mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Tilmelding
Undervisere
Klaus Lunddal Brose
Skat, Selskabernes regnskaber
Standardkontoplan, Finansiering, Rammevilkår,
Strategisk tilpasning og udvikling inden for det økonomiske område,
Beregning af varmeprisen,
Restancer og varslingsregler
Mobil: +45 30 90 24 87
E-mail: klb@danskfjernvarme.dk
Birthe Boisen
Birthe Boisen arbejder som juridisk konsulent hos Dansk Fjernvarme og særligt inden for: varmeforsyningsloven, restancer, juridiske og vedtægtsforhold