Gå til hovedindhold
Biomasse
Varmekilder

Fakta om certificeret biomasse

I Danmark spiller biomasse en central rolle i den grønne omstilling af energisystemet. Det har været en vigtig overgangsteknologi væk fra kul, gas og olie. Og vil fortsat have en vigtig rolle at spille for vores forsyningssikkerhed.

4. apr. 2025
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Brugen af biomasse fra bæredygtig skovdrift er en langt mere klimavenlig læsning end fossile brændsler, da rigtigt forvaltede produktionsskove optager mindst samme mængde CO2, som der tages ud.

    I Danmark er biomasse til energi underlagt en del regler og love, der sikrer, at skovene netop er forvaltet på en god måde. Det er altså kun tilladt at bruge certificeret biomasse til energiproduktion.

    Men hvad er certificeret biomasse, og hvorfor bruger vi resttræ til energi i Danmark?

    Få svar på spørgsmål om biomasse i energisektoren her:

    Q & A om certificeret biomasse

    Når vi taler om biomasse i fjernvarmesektoren er det halm, som er et restprodukt fra landbruget og primært restprodukter fra skovproduktion og træindustrien i form af træpiller og træflis. Biomasse udgør lidt under halvdelen af den samlede varmeproduktion i fjernvarmenettet. (link til fakta om fjernvarme)

    Derudover har danske biomassefyrede kraftvarmeværker en vigtig rolle i forhold til vores elforsyningssikkerhed, da de kan levere strøm til elnettet, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

    Træbiomasse er betegnet certificeret bæredygtig, når den kommer fra kilder, der lever op til de danske bæredygtighedskrav.

    Det kan være fra certificerede skove, hvor der er stillet lovmæssige krav til skovrejsning, økosystemer og CO2-regnskab. Bæredygtig skovforvaltning sikrer, at skovene bevares.

    En bæredygtigt forvaltet produktionsskov har konstant samme størrelse eller vokser. Træ, der fjernes fra skoven, erstattes både af væksten fra de andre træer i skoven og de nye træer, der bliver plantet.

    Certificeringerne for bæredygtig biomasse kan sammenlignes med det røde Ø-mærke, du kender fra økologiske produkter i supermarkedet. Når fjernvarmeselskaberne køber certificeret biomasse, svarer det til, at du køber Ø-mærkede æg, som du stoler på overholder visse krav for at kunne få det mærke.

    Siden 2016 har der været bæredygtighedskrav til biomasse brugt til energi i Danmark. Dengang var de frivillige – stiftet af energibranchen selv. Men i 2021 blev det til krav ved lov.

    Danmark har en af EU’s strengeste lovgivninger på området for at sikre, at der kun bliver brugt bæredygtig biomasse i Danmark.

    Overholdes kravene om bæredygtig biomasse ikke, risikerer fjernvarmeselskaberne bødestraf.

    Jo. Men det er vigtigt at understrege, at træer bliver ikke fældet for at lave biomasse til energi. I produktionsskove fælder man træer til byggeri og møbler. Og når træet bliver lavet til tømmer, opstår der restprodukter, som ellers vil ligge og rådne i skovbunden og udlede samme mængde CO2, som anvendt til energi.

    Det er i øvrigt blot 50 procent af træets samlede CO2-optag, der udledes, når det bliver brændt af i form af restprodukter. Den anden halvdel CO2 bliver lagret i det træ, vi bruger til møbler og byggeri.

    Så bor du i et træhus eller har trægulv i din bolig, er du med til at lagre CO2.

    Nej. Skovbruget producerer kvalitetstræ til tømmer, der for eksempel bruges i byggeri og møbelproduktion. Men under omdannelsen fra træ i skoven til fx træplanker til byggeri, opstår der en rest, som kan bruges til energi.

    Prisen på et ton kvalitetstræ er langt højere end prisen på resttræ. Derfor tjener en skovejer langt mere på kvalitetstræ, hvorfor det er efterspørgslen på kvalitetstræ, der driver skovbruget. Og ikke efterspørgslen på biomasse.

    Træ til byggeri fortrænger beton og cement, der udleder CO2 i produktionen. Mens træ til energiproduktion fortrænger fossile brændsler som gas, kul og olie.

    Det er mere klimavenligt at lade fossile brændsler blive i undergrunden og i stedet bruge fornybare energikilder som bæredygtig biomasse. I Danmark er det et lovkrav, at biomasse til energi kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, hvor skovenes samlede CO2-lager bevares i størrelse eller vokser.

    På den måde sikrer man, at skovene optager mindst lige så meget CO2, som der bliver udledt ved afbrænding af bæredygtig biomasse. Ved brug af fossile brændsler tilfører man atmosfæren ny CO2, der har ligget i undergrunden i millioner af år.  

    Det er internationalt besluttet at udregne CO2-udledningen i skoven. På den måde holder man skovlandet ansvarlig for, at skovene forvaltes forsvarligt og bæredygtigt. For klodens klima er det afgørende, at udledningen beregnes korrekt ét sted. Hvis man også tæller udledningen med ved skorstenen, ville vi tælle CO2-udledningen dobbelt. 

    Dette følger FN’s regneregler for drivhusgasopgørelser, som gælder i hele verden.

    Hvis vi ændrer på dem, skal Danmark i sit regnskab for eksempel også medtage den del af Kinas produktion af vaskemaskiner, der går til Danmark, mens de landbrugsprodukter, vi eksporterer fra Danmark, ikke skulle tælles med i det danske regnskab. Derfor er det vigtigt, at vi gør det ens, når vi beregner klimaaftryk.

    Fjernvarmeselskaberne i Danmark elektrificerer mere og mere deres varmeproduktion. Brugen af biomasse bliver hele tiden mindre, da fjernvarmen i stigende grad kommer fra varmepumper og elkedler, geotermi og overskudsvarme fra virksomheder og Power-to-X-anlæg. (link til elektrificering)

    Men biomassen vil fortsat have en vigtig rolle for på kraftvarmeværker at sikre vores forsyningssikkerhed, da de biomassefyrede kraftvarmeanlæg hurtigt kan bringes i spil og levere strøm, når der er vindstille og overskyet.

    Når man bruger bæredygtig biomasse til energiproduktion, er det ekstremt vigtigt, at det sker så effektivt som muligt, så man udnytter ressourcerne til både el og varme. Det sker bedst på effektive kraftvarmeværker og med et veludbygget fjernvarmenet. Det er der få lande, der har i samme grad.

    Og derfor giver det ikke mening for hele verden at gøre som Danmark.

    I Island er man eksperter i geotermi, mens Norge bruger meget vandkraft, og solenergi er populært længere sydpå. I lande, hvor man primært opvarmer med el, er det billigere at producere strømmen på andet vedvarende energi end biomasse.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...