Geotermi
ㅤ
Q: Hvad er geotermi?
A: Geotermi er en vedvarende energikilde, som hele året rundt og uafhængigt af, om vinden blæser eller solen skinner, kan levere varme i stor skala med meget høj udnyttelse af den grønne vindmøllestrøm. Geotermisk energi findes i undergrunden og kan indvindes ved at oppumpe varmt saltholdigt vand, som findes naturligt i det geotermiske reservoir.
I modsætning til andre vedvarende energikilder er energiproduktionen fra geotermi ikke afhængig af vejrforhold eller forholdene på verdensmarkedet. Geotermi kan derfor også bidrage til at opretholde stabiliteten i energisystemerne.
I et geotermisk anlæg pumper man varmt vand op til overfladen gennem en boring. Her indvinder man varmen ved hjælp af varmevekslere og varmepumper, før man pumper det afkølede vand ned i undergrunden igen.
Q: Hvor langt nede i undergrunden findes de geotermiske reservoirer?
A: I Danmark skelnes mellem jordvarme, som indvindes fra de overfladenære lag, og geotermi, som indvindes fra geologiske formationer i dybder mellem typisk 1.000 og 3.000 meter. Mens energien i de overfladenære lag helt overvejende stammer fra solens indstråling, kommer energien i de dybere lag derimod fra Jorden selv – dels som varme fra henfald af naturligt forekommende isotoper i jordskorpen, dels som varme fra dannelsen af planeten for ca. 4,6 mia. år siden.
Temperaturen i undergrunden stiger med dybden - i Danmark typisk med 25-30 °C per kilometer - da varme strømmer fra jordens indre mod jordens overflade. Omvendt bliver de geotermiske reservoirer tættere og tættere med dybden. Derfor vinduet mellem 1.000 og 3.000 meters dybde.
Q: Hvor mange boliger vil kunne opvarmes med geotermi?
A: Geotermisk energi kan levere 100 pct. vedvarende energi til boligopvarmning og kan derfor spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling. Eksperter, herunder Aalborg Universitet, vurderer, at geotermisk energi i 2030 kan dække op til 10 pct. af fjernvarmen, svarende til forsyning af 170.000 boliger og en kapacitet på 500 MW.
Det er dog ikke alle steder i landet, at den lokale geologi egner sig til indvinding af varmt vand, ligesom der er forskel på hvor langt nede de geotermiske reservoirer ligger og på, hvad det koster at hente den geotermiske energi op.
Q: Hvilke energikilder vil geotermi kunne træde i stedet for – hvad kan vi få mulighed for at undvære?
A: Da geotermi hverken fylder meget over terræn eller larmer, er det en af de få teknologier, der potentielt kan udbygges med også i de store byer med høj befolkningstæthed. Derfor kan geotermi potentielt erstatte en del af den varmeforsyning, der i dag er i de store byer, hvor biomasse typisk udgår en stor del af el- og varmeforsyningen.
Det er også tilfældet i Aarhus, hvor det er planen, at geotermi skal erstatte store dele af forbruget af biomasse.
Andre steder i små og mellemstore byer vil geotermi potentielt kunne erstatte både naturgas og optimere elløsninger, såsom store varmepumper, hvormed fjernvarmeselskabet minimerer sine risici overfor fluktuerende energikilder og høje energipriser.
Q: Hvad har afholdt fjernvarmeselskaberne fra at investere i geotermi?
A: Geotermi er en teknologi med relativt høje investeringsomkostninger og lave driftsomkostninger. Det er med andre ord, forholdsvis dyrt at starte på at foretage boringer i jorden, uden garanti for, at det vil være muligt at indvinde varmt vand. Det har dermed historisk været forholdsvist risikofyldt for fjernvarmeselskabet at gå i gang med. Vi har godt nok i et par år haft en national garantiordning for geotermiske boringer, men det tyder på, at den er for dyr og for tung at være med i for fjernvarmeselskaberne, for der har ikke været nogen søgning til ordningen endnu.
I takt med at teknologien er modnet og at der er kommet nye aktørerne på markedet, der kan foretage boringer og drive de geotermiske anlæg, er denne risiko nu bragt betragteligt ned.
Desuden har geotermien på den kortere bane vanskeligt ved at konkurrere prismæssigt med biomassebaseret fjernvarme.
Q: Kan forbrugerne regne med, at de fortsat er beskyttet mod kraftigt stigende priser, eller at de fortsat vil få deres varme fra billigst mulige varmekilde, sådan som substitutionsprincippet har været et værn for ind til nu?
A: Den nye prisregulering på geotermi indeholder netop en række mekanismer, som skal beskytte forbrugerne. For det første, er det fjernvarmeselskabet – og ikke den geotermiske operatør – der skal ansøge om at overgå til ny prisregulering. For det andet skal prisen godkendes af Forsyningstilsynet, som også vil føre et løbende tilsyn med prisens udvikling. Endelig fremgår det også af den nye prisregulering, at effektiviseringsgevinster skal deles mellem den geotermiske operatør og fjernvarmeselskabet og dermed forbrugerne.
Q: Der har tidligere være forsøgt boret efter varmt vand i undergrunden, uden held. Er der fortsat ikke risiko for, at forbrugerne bliver efterladt med store regninger, hvis det ikke lykkedes at udnytte geotermien?
A: Der har været boringer, hvor det ikke er lykkedes at hente varmt vand op fra. Men der er også eksempler i Danmark på, at det godt kan lade sig gøre. Blandt andet i Thisted, hvor geotermi siden 1984 har været en succes og i dag lever 15-20 af selskabets årlige varmeproduktion.
Med den nye prisregulering er der åbnet mulighed for, at eksterne geotermiske operatører kan komme på banen og tage risikoen – både under etableringen og under driften. Dermed er fjernvarmeselskabet og forbrugerne godt beskyttede.
Q: Hvis man i Aarhus kan udnytte geotermi og fortrænge store mængder biomasse, hvad hindrer så, at man også bruger geotermi i København til at fortrænge store mængder biomasse?
A: Det er der for så vidt ikke noget til hinder for, om end det er en langsigtet proces med er efterforske, udvikle og indvinde. For kort tid siden fik Innargi således også tildelt eneretten til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Hovedstadsområdet og i et område vest herfor. Det er dog klart, at etableringen af geotermiske anlæg i dette område vil kræve, at Innargi og de lokale fjernvarmeselskaber er i stand til at indgå en aftale, som er attraktiv for begge parter.
Geologisk set er hovedstadsområdet velegnet til indvinding af geotermisk energi. Det har det geotermiske demonstrationsanlæg på Amager, som blev sat i drift i 2005, bevist.
Q: Der er meget fokus på geotermi i de store byer – Aarhus, København og Aalborg – for øjeblikket. Hvordan sikrer vi, at geotermien også kan nå ud i de byer og fjernvarmesystemer, som de store kommercielle aktører måske ikke er interesserede i?
A: Her er det vigtigt, at der fortsat er mulighed for, at fjernvarmeselskaberne også har alternative metoder til at afdække risici – det kan for eksempel være den nationale garantiordning. Stadig vil det dog være bydende nødvendigt, at fjernvarmeselskaberne allierer sig med kompetente virksomheder, der kan hjælpe med at planlægge, etablere og eventuelt også drive de geotermiske anlæg.
