Gå til hovedindhold
Klima- & Miljøforhold

Fjernvarmeselskaberne kan levere 44 procent af den nødvendige CO2-reduktion

Når de danske fjernvarmeselskaber i 2030 er 100 procent grønne, kan de bidrage til at levere i alt 44 procent af Folketingets klimamål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

28. feb. 2020
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Folketingets klimamålsætninger om at reducere emissionerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 indebærer, at den samlede bygningsmasse skal omstilles til bæredygtig og vedvarende energi.

    Målsætningerne ligger på linje med ambitionerne hos fjernvarmeselskaberne, der selv har opstillet mål om at være 100 procent CO2-neutral i 2030.

     

    CO2-neutral fjernvarme i 2030

    Dansk Fjernvarme har fremlagt et samlet forslag, der vil levere i alt 44% af den samlede udfordring med at reducere CO2-udslippet i 2030 med 70 procent.

    Forslaget indeholder CO2-reduktioner på tre områder:

    Det første er en grøn omstilling af fjernvarmen til at blive 100 procent CO2-neutral i 2030. Herved sikres samtidig, at el i samproduktion med varme på kraftvarmeværkerne også bliver CO2-neutralt. I alt giver det en CO2-reduktion på 9,4 millioner ton, svarende til 33 procent af den danske klimamålsætning i 2030.

    Det andet element er en omstilling af de omkring 500.000 olie- og naturgasopvarmede boliger til fjernvarme og individuelle varmepumper. Det vil give en reduktion på 1,9 millioner ton CO2, svarende til yderligere 7 procent af 2030-målet.

    Det tredje element i vores forslag er, at fjernvarmeselskaberne bidrager til den grønne omstilling i erhverv, både med fjernvarme og varmepumper til opvarmning af bygninger og med grønne løsninger til procesvarme. Fjernvarmens bidrag skønnes her at kunne reducere CO2-udledningerne med 1,3 millioner ton og dermed yderligere knap 5 procent af 2030-målet.

    Dermed kan fjernvarmeselskaberne levere i alt 44 procent af den samlede udfordring med at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030.

    Fjernvarmen kan bidrage i grøn omstilling af anden boligopvarmning

    Knap 500.000 boliger opvarmes i dag af fossil energi. 400.000 af disse opvarmes med naturgas fra det kollektive naturgasnet, mens 80.000 har individuelle oliefyr. 45 procent af de boliger, der opvarmes med naturgas, befinder sig i hovedstadsområdet, hvor naturgasområderne grænser op til det kollektive og grønne fjernvarmenet.

    Opgaven med at udfase de fossile brændsler i hele boligopvarmningen er fjernvarmeselskaberne parate til at påtage sig. For hovedparten af de boliger, der i dag opvarmes via naturgasnettet, vil fjernvarme være en effektiv grøn løsning. I de områder, hvor fjernvarmeløsninger ikke er relevante, skal der tilbydes et grønt alternativt, der kan være en individuel varmepumpe.

     

    Læs mere om Dansk Fjernvarmes forslag til omstilling af de 500.000 boliger her.

    Fjernvarmen kan også bidrage til grøn omstilling af opvarmning i erhverv og procesvarme

    Fjernvarmen står i dag for omkring ca. 60 pct. af rumopvarmningen i erhverv. Der er her potentiale til, at fjernvarmeselskaberne kan sikre grøn opvarmning til omkring 95 procent af rumopvarmningen i alle danske erhverv. Løsningerne vil i givet fald være fjernvarme i de områder, hvor det er muligt, og varmepumper i øvrige område.

    Der er herudover muligheder for, at fjernvarmen også kan bidrage i en del af den grønne omstilling af procesvarme i industrien. I dag er det kun 1 procent af procesvarmen, som leveres af fjernvarmeselskaber. Der skønnes at være potentialer til, at fjernvarmeselskaberne vil kunne levere 20 procent af den samlede procesvarme, hvis fjernvarmeselskaberne leverer procesvarme med fremløbstemperaturer på 80 grader. Hvis varmen boostes med varmepumper, kan den hæves til 150 grader, og så vil der kunne være potentiale for, at fjernvarmeselskaberne kan levere CO2-neutral varme til mere end 40 procent af processvarmen i Danmark.

    For industrien vil det kunne betyde, at de skal skifte fra dampkredse til væskebårne kredse. På sigt vil det dog i mange tilfælde kunne forbedre effektiviteten i processerne og derfor også selskabernes konkurrenceevne.

     

     

    Se også