Screeningsværktøj til Varmeplan Danmark 2021
AAU har i forbindelse med Varmeplan Danmark udviklet et værktøj, som Dansk Fjernvarmes medlemmer med fordel kan bruge.
Både forsyningsselskaber og kommuner har i forlængelse af den nye Varmeplan Danmark fået et nyt værktøj til rådighed.
AAU har i forbindelse med Varmeplan Danmark udviklet et kort, der kan bruges til indledende screening. Det er dermed en rigtig god begyndelse i forhold til en dialog mellem forsyning og kommune om, hvor der skal beregnes projektforslag og laves nærmere analyser.
- Det er vigtigt at understrege, at kommunerne via varmeforsyningsloven er forpligtet til at lave varmeplanlægning, siger Nina Marie Holmboe, konsulent i Dansk Fjernvarme.
Kortet viser:
- Det estimerede varmebehov (MWh) – en status – data bygger på BBR og fra 2018Fjernvarmepotentialerne (3 af scenarierne fra rapporten: min, anbefalet og max ud fra varmedensitet)
- Ledig varmegrundlast i fjernvarmen (MW) – vigtigt især de steder hvor fjernvarmenettet skal udvides meget og der ikke er nok produktionskapacitet.
- Potentialet for overskudsvarme (GJ)
AAUs værktøj kan findes via linket herunder:

Nicolai Kipp
Mobil: +45 41 77 01 43
E-mail: nk@danskfjernvarme.dk