Gå til hovedindhold

Viden- og uddannelsescenter

Dansk Fjernvarme indsamler og formidler faglig viden til medlemmer – blandt andet via et stærkt fokus på medlemsservice, udvikling af digitale redskaber og et omfattende kursus- og uddannelsesprogram.

Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Det ligger dybt forankret i Dansk Fjernvarme, at medlemsservice er et naturligt omdrejningspunkt.

    Dansk Fjernvarmes sekretariatet tilstræber sig på at være kompetente inden for stort set alle områder, hvor medlemmerne kan have spørgsmål. Hovedområderne er teknik, jura og økonomi – men under det ligger et væld af felter. Og fjernvarmens verden udvikler sig hele tiden – så det gør sekretariatet også.

    Sammenhængskraften i Dansk Fjernvarmes sekretariat er en styrke. Den tætte kontakt, fagkonsulenter fra alle dele af sekretariatet har med medlemmer, myndigheder, forskere og andre eksperter, betyder i kombination med foreningens politiske indsats, at Dansk Fjernvarme ofte har indsigt i, hvad der er på vej af nye rammer og regler – og derfor er klar til at klæde medlemmerne på.

    Hele sekretariatet bestræber sig på at tænke medlemsservice, også når det gælder eksempelvis public affairs-arbejdet, den politiske indsats og kommunikationen. Fagkonsulenterne arbejder desuden i høj grad med at gøre hverdagen for medlemmerne nemmere via regneark, skabeloner, værktøjer og vejledninger, der stilles til rådighed via hjemmesiden.

    Aktivt uddannelsescenter
    Dansk Fjernvarme spiller også en væsentlig rolle som uddannelsescenter for fjernvarmesektoren. Sekretariatet har mange års erfaring med udvikling og tilrettelæggelse af kurser og arrangementer målrettet fjernvarmesektoren.

    Dansk Fjernvarme udbyder årligt mere end 65 kurser, og hvert år deltager flere end 5.000 personer i et af foreningens kurser eller arrangementer. Deltagernes tilfredshed scorer 4,8 ud af 5.