Vi har samlet en masse fakta om fjernvarme i Danmark i en interaktiv folder - og videoer om, hvordan fjernvarmen virker.
Fakta om fjernvarme
Fjernvarmen er et transmissionssystem, der kan kobles sammen med alle former for varmeproduktion. I dag bliver der således produceret fjernvarme på baggrund af affald, flis, halm, vind, solvarme, geotermi, naturgas, olie, kul, overskudsvarme fra industri med mere.
Dansk Fjernvarme er brancheforening for omkring 370 medlemmer - heraf cirka 360 fjernvarmeselskaber.
Fjernvarme er ved lov omfattet af hvile-i-sig-selv princippet og dermed må fjernvarmeselskaberne ikke tjene penge. Det vil sige, at fjernvarmen er non-profit.
Fjernvarmesektoren eksporterede i 2025 for 7,1 milliarder kroner.