Gå til hovedindhold
Varmepumper & Elkedler

Drejebog om elkedler i fjernvarmen

Grøn Energi har udgivet en drejebog om elkedler i fjernvarmen. Drejebogen er en håndbog til brug for de selskaber, der overvejer at etablere en elkedel. Den kan bruges af både driftsledelse og bestyrelse.

16. okt. 2017
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Formålet med drejebogen er at understøtte analyser og beslutningsproces bag etableringen af en elkedel i et fjernvarmesystem.

    Drejebogen indeholder en kort sammenfatning og syv kapitler. Kapitel 3-7 understøtter de overvejelser, som ligger bag udarbejdelsen af en konkret projektplan.

    • Kapitel 1 fortæller om erfaringer fra tre konkrete projekter med etablering af elkedler i Danmark.
    • Kapitel 2 beskriver forskellige typer af elkedler og deres tekniske specifikationer.
    • Kapitel 3 indeholder en oversigt over de vigtigste elementer i etablering af en elkedel; herunder en huskeliste med de væsentligste aftaler og godkendelser.
    • Kapitel 4 beskriver elkedlens fordele og uddyber hvordan elkedler kan skabe værdi.
    • Kapitel 5 beskriver lovningen, og herunder specielt kravene for at høre under Elpatronordningen. Da detaljer omkring bl.a. ejerforhold er vigtige, indeholder kapitlet også en række eksempler på, hvornår elkedlen (ikke) kan få reduceret elafgift via Elpatronordningen.
    • Kapitel 6 beskriver hvordan betingelser og muligheder for at tilslutte en elkedel til elnettet skal undersøges og aftales med det lokale netselskab. Omkostninger og vilkår for nettilslutning er en potentiel showstopper for et elkedelprojekt, og bør derfor indgå tilpas tidligt i overvejelserne. 
    • Kapitel 7 sætter fokus på elkedler i forhold til elmarkeder og systemydelser.
    Drejebog om elkedler i fjernvarmen

    Drejebog om elkedler i fjernvarmen

    Beskrivelse: Håndbog til implementering af elkedler i fjernvarmen.

    Udarbejdet af: Hanne Kortegaard Støchkel, Grøn Energi og Jonas Pedersen, Ingeniør Huse

    Projektdeltagere: Dansk Fjernvarme, CTR, Ingeniør Huse, DFP 

    Kontrolleret af: Jesper Koch, Grøn Energi, Jan Hindsbo, CTR og Rasmus Victor Fauerholdt, Ingeniør Huse

    Se også