Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Grøn Energi har beregnet, hvad provenuet i statskassen er, hvis der introduceres store varmepumper i fjernvarmesystemet og sammenlignet med provenuet fra en kombination af naturgasbaseret produktion og biomassebaseret produktion. Resultatet viser, at statskassen tjener på, at der sker en omstilling til store varmepumper.
Der er et politisk bredt ønske om at bruge mere grøn elektricitet. Fjernvarme er et oplagt sted at integrere billig strøm, oftest vindmøllestrøm, da der her er mulighed for lagring og dermed gøre energisystemet mere fleksibelt, spare fossile brændsler og reducere CO2-udslippet.
Fjernvarmeselskaberne vil gerne etablere store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen i byer og landdistrikter til erstatning for den nuværende varmeforsyning baseret på primært naturgas. Desværre er økonomien i varmepumperne for dyr. Løsninger med biomasse (flis, halm og træpiller) er typisk billigere for værkerne. Derfor er der et stort pres fra fjernvarmeværkerne uden for de store byer for at skifte til afgiftsfritaget biomasse og ikke til store eldrevne varmepumper.
Biomasse er typisk den selskabsøkonomisk billigste løsning, men ikke den samfundsøkonomisk billigste løsning. Forklaringen er, at biomasse er fritaget fra afgifter, mens der er høje afgifter på naturgas og elektricitet. Derfor er der behov for at ændre de økonomiske rammer, så selskabsøkonomi og samfundsøkonomi trækker i samme retning.
Denne analyse indeholder en opgørelse af afgiftsbetalingen til statskassen ved varmeproduktion med teknologierne biomasse, varmepumper og naturgas. Opgørelsen viser, at der fra et statskasse synspunkt vil være incitament til at fremme omstilling til varmepumper i fjernvarmen frem for biomasse uden for de store byer.
