Systemeksport af fjernvarme
Arbejdsgruppen om systemeksport har udarbejdet en analyse om systemeksport og konsortiemulighed. Grøn Energi har bl.a. peget på en model med at udvikle et konkret projektudviklingskonsortium, hvor også fjernvarmeselskaber deltager.
Den danske fjernvarmesektor har indtil nu ikke lykkedes med at sammensætte et dansk konsortium, der kan levere hele værdikæden i et fjernvarmesystem. Dette gøres i en række europæiske lande, hvor multinationale selskaber tilbyder kommercielle systemløsninger til lokale fjernvarmeområder.
Analysens hovedkonklusioner er, at det er muligt at danne konsortier for systemeksport af fjernvarme gennem hele værdikæden, men at udfordringer er dels at finde de rigtige projekter, der tilgodeser alle de involverede parters krav, dels at finde et dansk entreprenørselskab med turn-key-ansvar og endeligt at involvere de danske fjernvarmeselskaber i opgaver med ansvar. Rapporten lægger op til, at fjernvarmebranchen går sammen om at finde og udvikle relevante projektideer ved dannelsen af et dansk projektudviklingsselskab.

Jesper Koch
Strategisk udvikling
Sektorintegration og energieffektivitet
Mobil: +45 29 25 29 48
E-mail: jko@danskfjernvarme.dk