Tarifbetaling for forskellige ellagringsteknologier

I timer med stor elproduktion fra danske vindmøller, og hvor efterspørgslen for el samtidig er lav, er prisen ofte meget lav. Da Danmark er en del af et internationalt marked bliver strømmen ofte solgt billigt til Norge, hvor nordmændene enten kan tilbageholde vand i vandmagasinerne eller pumpe vand tilbage i magasiner.

I timer hvor de danske vindmøller ikke producerer så meget og der samtidig er stor efterspørgslen på el, presses elprisen opad. I sådanne timer vil Danmark ofte importere strøm fra Norge til den høje markedspris.

Dermed fungerer de norske vandhøjdelagre som batterier til lagring af el for de danske elforbrugere. I Danmark kan man også lagre strøm på forskellig måde, men de er som oftest ikke driftsøkonomisk konkurrencedygtige med de norske vandhøjdelagre pga. teknologiernes effektivitet, investeringer, tariffer og afgifter.

Denne analyse ser nærmere på de norske vandhøjdelagre som lagringsform, og sammenligner dem med fire alternative lagringsformer som kan etableres i Danmark. I denne analyse medtages kun betalingsstrømmene til tariffer ved lagring af 1 kWh-el for de forskellige lagringsformer.

Den variable tarifbetaling bør være omkostningsægte og afspejle den marginale omkostning ved transport af el. Hvis de variable tariffer ikke afspejler de marginale omkostninger kommer det til at påvirker konkurrenceforholdene mellem ikke bare teknologier, men også teknologier placeret i lande med forskellige tarifstrukturer. Det er prisforskellen mellem timer med høj pris og timer med lav pris som, hvis man antager at teknologien har en effektivitet på 100%, skal dække de variable omkostninger, deriblandt tariffer.