Klimabevægelsens forslag om udfasning af biomasse er både dyr og uhensigtsmæssig

Caroline Bessermann fra Klimabevægelsen argumenterer i et tidligere indlæg i Klimamonitor for, hvorfor Dansk Fjernvarme og Green Power Denmark tager fejl, når vi taler om, at biomasse er CO2 neutral, består af restprodukter, at en forceret udfasning vil blive dyr for forbrugerne og betyde en tilbagegang for Danmarks klimamål.

Hos Dansk Fjernvarme er vi altid imødekommende overfor at drøfte Danmarks biomasseforbrug, det gør vi i øvrigt med alle, der måtte ønske en faglig dialog om biomasse og vores energisektor. I en tid, hvor vi snakker klimakrise og fart på den grønne omstilling, er den grønne dagsorden vigtig. Her arbejder Klimabevægelsen og Dansk Fjernvarme begge med et fælles mål om at skabe en klimasikker fremtid for verdens befolkning.

Så hvorfor har vi overhovedet biomasse i vores energiproduktion i dag? Og hvorfor kalder vi det CO2- neutralt? Og har energibranchen i bund og grund bare ført hele Danmark bag lyset i årevis?

For 10 år siden indgik SRSF-regeringen en historisk ambitiøs energiaftale med et ønske om en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energikilder. En del af den aftale gik på at fremme omlægningen fra kul til biomasse på kraftvarmeværkerne. Biomasse blev det brændsel, der skulle erstatte kul, da kraftvarmeværkerne var underlagt et kraftvarmekrav, et krav man havde for at øge energieffektiviteten ved samproduktion af el og varme. Det var altså ikke et brændsel Dansk Fjernvarme eller Green Power Denmark bestemte, men det eneste brændsel der reelt kunne erstatte kul.

Og hvad med CO2-neutraliteten? Danmark følger FN’s regneregler for drivhusgasopgørelser, ligesom resten af verden gør. Det er heri, at biomassen betegnes som CO2-neutral. Ikke fordi biomassen ikke udleder CO2, men fordi udledningen tælles i produktionslandet. Præcis som at tøj produceret i Kina, tæller med i Kinas CO2 regnskab og ikke i Danmarks.

FN’s klimapanel har rigtig nok udtalt, at biomasse kan være værre end kul, hvis det ikke er bæredygtigt, og netop derfor har Danmark også taget ansvar for vores forbrug og indført skrappe bæredygtighedskrav for den biomasse, der benyttes til energiformål. I den lovgivning er det et krav, at den biomasse, der benyttes i Danmark, kun må stamme fra skove med stigende kulstofpulje - altså hvor der bliver plantet flere træer end der fældes. Og der skal tages højde for biodiversiteten ved blandt andet at efterlade dødt ved i skovbunden.

De fraktioner, der benyttes til energiformål, er de restprodukter, der ikke kan afsættes til andet. Der er et helt naturligt hierarki i skoven, når der fældes træer. De bedste fraktioner gå til kvalitetstømmer, som omsættes til bygninger, møbler, vinduer og så videre.

Så er der lavkvalitetstømmer, som går til eksempelvis spånplader, og når efterspørgslen er der, går der også dele til papirproduktion. Det er markedet og økonomien, der styrer, hvornår en fraktion skal bruges som biomasse til varme- og elproduktion. Forskellen i pris på kvalitetstømmer og biomasse ligger fra 300 procent, så det er ikke økonomisk rentabelt for leverandører at fælde træer eller skove for at brænde det af.

Ved en forceret udfasning eller ændringer i rammevilkårene, som for eksempel hvis bæredygtig biomasse bliver afgiftspålagt, vil regningen gå direkte til forbrugerne. Det er ikke en skræmmekampagne, men virkeligheden. Fjernvarmen er underlagt hvile-i-sig-selv princippet, hvilket betyder at varmeprisen, forbrugerne betaler, afspejler de omkostninger, der er forbundet med varmeproduktionen og levering. Så hvis bæredygtig biomasse stiger i pris, vil prisstigningen 1:1 falde tilbage på varmeforbrugerne og medføre forøgede energipriser.

Vi har et ansvar i branchen for at passe på vores klode og sikre, at de fossile energikilder bliver erstattet af vedvarende. Det gør vi ud fra de rammevilkår, politikerne sætter for branchen. Her er bæredygtig biomasse en del af den løsning. Derfor har vi også et ansvar for at sikre, at der ikke bliver drevet rovdrift på skovene og ikke udledes mere CO2 end fossile brændsler. Det gør vi gennem internationalt anerkendte certificeringer og ekstern kontrol, og gennem forskning på området.

Behovet og brugen af biomasse skaber debat i, og man kan flere steder læse om krav til stop her og nu. Men hvorfor ikke ændre præmissen, og kigge på, hvad der skal til for, at Danmark får et lavere forbrug af biomasse. Energianalyse kom med en analyse om hvordan fremtiden for biomasse ser ud. Resultatet i analysen viste, at med de rammevilkår der er i dag, vil brugen af biomasse reduceres med omkring 30 procent i 2030 og 70 procent i 2040.

I stedet for at tale om en udfasning af biomasse, så lad os tale om en indfasning af andre energikilder og få kigget på rammevilkårene på de teknologier, der effektivt kan erstatte biomasse. Det kunne for eksempel være overskudsvarme, der er blevet mere relevant end nogensinde før, geotermi der passer godt ind i de store byer samt solvarme og varmelagere. Ved at ændre deres rammevilkår og gøre dem konkurrencedygtige vil forbruget af biomasse blive reduceret helt af sig selv. Den præmis og dialog tager vi hjertens gerne.