Biogas skal prioriteres for at sikre energiforsyningen

Biogas er sammen med elektrificering af den danske varmeforsyning vigtig i den grønne omstilling. I fremtiden skal biogas for eksempel erstatte den fossile gas i det danske ledningsnet og forsyne gaskunder. Men Danmarks mængde af biogas er begrænset og det vil forventeligt også være begrænset i fremtiden.

Det er afgørende, at vi har et gasforbrug i Danmark, som kan dækkes af biogas. Det har vi ikke nu. Vi bliver derfor nødt til at nedskalere vores gasforbrug i Danmark og aktivt tage stilling til, hvor biogassen vil gøre størst gavn i fremtiden.

Netop det behov italesætter et udspil fremlagt af Radikale Venstre: ”Farvel til Sort Energi”, hvor partiet anbefaler at prioritere biogassen i tre niveauer. Prioriteten er klar. Biogassen skal først og fremmest anvendes til balancering af elsystemet ved at forsyne gasdrevne kraftvarmeanlæg, så vi har backup til sol og vind på de dage og tidspunkter, hvor vores høje VE-andel i form af strøm fra solceller og vindmøller ikke slår til.

Udover systembalance peger man på, at overskydende biogas skal anvendes til industri og til sidst eksporteres.

Skævt at anvende biogas til rumopvarmning

Det er en nødvendig prioritering, så vi ikke ender med et gasnet, der er forsynet med naturgas flere år ude i fremtiden.

En hæmsko for en effektiv udnyttelse af biogassen er den private rumopvarmning med gas. I Danmark har vi en velfungerende fjernvarmesektor med veletableret fjernvarmeproduktion i hele Danmark, som kan og skal konvertere en stor del af de tilbageværende 270.000 private gaskunder. De resterende gaskunder bør investere i individuelle varmepumper i forbindelse med den øgede elektrificering.

Gas bør udfases i den private rumopvarmning, det er fortsat den politiske ambition fra Klimaaftalen om grøn strøm og varme fra 2022. Det er bred faglig enighed i energisektoren og blandt de politiske partier om, at det ikke er meningsfyldt at lade boliger med individuelt gasfyr overgå til at fyre med biogas. Den begrænsede mængde biogas i gasnettet skal netop prioriteres til andre formål. Derudover må det forventes, at gastarifferne fremover kommer til at stige samtidig med, at kvotesystemet udvides til også at omfatte de individuelle gaskunder. Det betyder stigninger på gasregningen for private gaskunder, hvilket ingen ønsker.

Derfor er det også en væsentlig del af løsningen, at Evida skal lave en køreplan for geografisk fokuseret nedlukning af relevante dele af gasnettet, sådan som Dansk Fjernvarme også selv har peget på i vores seneste udspil om grøn omstilling af danskernes opvarmning. 

Biogassen skal prioriteres, ikke fordyres

Der er forslag fra bl.a. BiogasDanmark om at indføre fordyrende iblandingskrav til boligopvarmning, herunder gasfyrede private husstande og kraftvarmeanlæg. Kraftvarmeanlæg som ellers har et vigtigt job i at bistå elproduktionen fra sol og vind i spidsperioder – de såkaldt dunkelflaute perioder.

I praksis vil det indebære krav om køb af biogasoprindelsesgarantier, og ifølge Skatteministeriets beregninger fra december 2024, vil dette gøre anvendelse af gas dyrere for de danske gasfyrede kraftvarmeværker. Der er ikke megen statistik til rådighed om prisen på oprindelsesgarantier, men myndighederne forventer priser, der overstiger de afgifter, som man eventuelt ville kunne slippe for, hvis en sådan model med iblandingskrav blev politisk vedtaget.

Det vil i værste fald lukke vores resterende, gasfyrede elproduktion, som lige nu bidrager med en vigtig opgave i at sikre strøm, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Og grunden til et iblandingskrav? Ja, det er fordi der ikke er lagt en nødvendig strategi for vores gasforsyning i Danmark, som skal prioritere og dirigere gassen derhen, hvor den bidrager mest til samfundet.

Og fordi man derigennem forsøger at reparere på et forældet afgiftssystem, hvor der fortsat lægges fossile afgifter på den biogas, som løber i ledningsnettet sammen med naturgassen.

Bedre rammer skal sikre vores regulerbare elproduktion

Samtidig med at biogassen skal prioriteres til systembalance af vores elproduktion, må der også træffes beslutninger om at give de danske regulerbare elproduktionsanlæg nogle ordentlige rammevilkår, som indebærer, at kraftvarmeværkerne kan finde økonomi i at beholde deres anlæg – og lave de nødvendige levetidsforlængende investeringer, som lovgivningen kræver.

En ny medlemsundersøgelse, Dansk Fjernvarme har lavet, viser, at der er usikkerhed om mere end halvdelen af den eksisterende gasfyrede regulerbare elproduktionskapacitet i forhold til om den eksisterer efter 2030.

På længere sigt forventer Dansk Fjernvarme, at rammerne forbedres gennem en aflønningsmekanisme fra elsystemet, en såkaldt kapacitetsmekanisme. Men den tager lang tid at få designet, godkendt og etableret i praksis – og der kan hurtigt gå 5-7 år, før den eventuelt er på plads.

I mellemtiden skal der laves kortsigtede tiltag. For det første bør der politisk prioriteres midler til at hjælpe med gennemførsel af de lovpligtige levetidsforlængende investeringer, som en del kraftvarmeværker står overfor i de kommende år, og som ellers kan blive en stopklods for videre drift. For det andet bør den nye afgift på fossil elproduktion pr. 1. jan. 2025 rulles tilbage og fjernes helt, indtil der er en model på plads for rimelig aflønning af den regulerbare elproduktionskapacitet, der står til rådighed for elmarkedet på de vindstille dage, hvor solen heller ikke er fremme.