Ensartet adgang til varmeforbrugsdata: Nøglen til grøn omstilling og effektiv energiforvaltning

Virksomheder med bygninger på tværs af landet kæmper med fragmenteret adgang til varmeforbrugsdata. Her kan en standardiseret digital infrastruktur gøre det lettere at optimere energiforbruget, styrke ESG-rapportering og effektivisere forsyningsselskabernes administration.

Men hvordan sikrer vi en retfærdig finansiering og en løsning, der gavner hele varmesektoren og dermed hele samfundet?

I takt med den grønne omstilling bliver det stadig vigtigere for virksomheder at kunne analysere og optimere deres energiforbrug. Især for virksomheder med bygninger fordelt over flere fjernvarmeselskaber er det ofte en besværlig opgave at få adgang til egne varmeforbrugsdata.

Adgangen varierer fra selskab til fjernvarmeselskab i både format, tidsopløsning og brugergrænseflade, hvilket gør det unødigt komplekst at implementere energioptimerende tiltag og udføre ESG- og CSR-rapportering.

Dansk Fjernvarme arbejder derfor for at få skabt en digital infrastruktur, hvor man kan hente data på tværs af fjernvarmeselskaber gennem en løsning, der efter en standardiseret datamodel, giver adgang til forbrugsdata uanset om de ligger centralt, som ved Energinets dataHub for elforbrugsdata, eller decentralt hos de enkelte fjernvarmeselskaber eller deres leverandører.

En standardiseret og ensartet adgang til varmeforbrugsdata vil være en gamechanger for både virksomheder og forsyningsselskaber. Den vil muliggøre smartere energiforvaltning, lette den administrative byrde og sikre en fair finansieringsmodel.

Med en løsning, der omfatter hele varmesektoren og implementeres i takt med samfundsøkonomiske gevinster, kan man sikre, at varmeforbrugsdata bliver en vigtig brik i den grønne omstilling og den nødvendige sektorkobling i Danmark.

En fælles løsning vil gavne både forsyningsselskaber og kunder

En ensartet adgang til forbrugsdata vil ikke kun komme de større kunder til gode, men også lette den administrative byrde for fjernvarmeselskaberne. Der er særligt tre hovedfordele ved en sådan løsning:

1. Effektiv administration: En standardiseret tilgang vil reducere de mange individuelle henvendelser om forbrugsdata, som fjernvarmeselskaber i dag håndterer manuelt.
2. Bedre service for større kunder: En samlet adgang til varmeforbrugsdata på tværs af forsyningsområder vil gøre det markant lettere for virksomheder at monitorere og optimere deres energiforbrug.
3. Øget energieffektivitet: Når data bliver lettere tilgængelig i et fælles format, kan større kunder bedre identificere optimeringsmuligheder, understøtte energistyring og forbedre deres ESG- og CSR-rapportering.

Tre forudsætninger for en succesfuld løsning

For at sikre en smidig implementering og en retfærdig finansieringsmodel er der tre grundlæggende principper, der bør være på plads:

1. Brugerbetaling for udvikling og drift
   1. Dem, der har en direkte gevinst af at få lettere adgang til varmeforbrugsdata, skal bidrage til finansieringen af de nødvendige IT-systemer. Det betyder, at omkostningerne ikke ukritisk væltes over på almindelige forbrugere i ejer- og lejeboliger. Det kan let implementeres ved en omkostningsbaseret brugerbetaling på adgang til data.
2. Inklusion af hele varmesektoren
   1. En ensartet digital løsning bør ikke kun gælde fjernvarmekunder, men også inkludere varmeforbrugsdata fra individuelle varmepumper, gas- og oliekedler. Det vil sikre et helhedsorienteret billede af Danmarks samlede varmeforbrug, skabe bedre incitamenter for energieffektivisering og give en mere retvisende vurdering af de forskellige opvarmningsformers effektivitet.
3. Fleksibel implementering i takt med samfundsøkonomiske gevinster
   1. Udviklingen af en fælles løsning bør ske i et tempo, der maksimerer de samfundsøkonomiske fordele. De største kunder, som allerede efterspørger data, bør prioriteres i første fase, så vi høster erfaringer og gradvist udvider løsningen til at omfatte flere varmekunder over tid.

De største forbrugere i Danmarks største byer bør prioriteres

I dag kan ca. 70 procent af fjernvarmeselskaberne levere forbrugsdata på minimum døgnbasis med én dags forsinkelse, og 60 procent registrerer allerede varmeforbrug på timebasis. I Danmarks 50 største byer, hvor mere end 75 procent af landets varmeforbrug ligger, er disse andele endnu højere. Her findes også størstedelen af de store varmeforbrugere, som i høj grad efterspørger data til driftsoptimering og rapportering.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at en standardiseret digital infrastruktur i første omgang udvikles og implementeres for de største varmeforbrugere i Danmarks 50 største byer, uanset hvilken forsyningsart de benytter. For fjernvarme vil det typisk gælde for forbrugere med varmeforbrugsmålere dimensioneret til over 1,5 m³ vand i timen.

Med denne tilgang kan man allerede nu levere døgnbaserede data til de største varmeforbrugere, så snart fælles standarder er udviklet og implementeret gennem regeringens Forsyningsdigitaliseringsprogram (FDP). Inden 2030 kan der tilbydes timebaserede varmeforbrugsdata til de største kunder, og inden 2035 kan der leveres timebaserede data til alle kunder gennem en ensartet og standardiseret adgang.

Vi arbejder aktivt i Forsyningsdigitaliseringsprogrammet

Dansk Fjernvarme er allerede engageret i regeringens Forsyningsdigitaliseringsprogram (FDP), hvor vi arbejder for at sikre fælles branchestandarder og en konkret implementeringsplan for en fremtidig digital infrastruktur for varmeforbrugsdata. Vores mål er at skabe en løsning, der ikke blot letter administrationen i fjernvarmeselskaberne, men også gør det muligt for virksomheder og samfundet som helhed at træffe bedre beslutninger om energiforbrug og CO₂-reduktion.