Ørsteds exit ændrer ikke på forventningerne til CCS i Danmark

Indlægget er skrevet af: Jannick Hauschildt Buhl, områdechef for CCUS og biomasse i Dansk Fjernvarme.

Det er naturligvis rigtig ærgerligt for udviklingen af CCS i Danmark, at Ørsted, der er en af de helt centrale spillere inden for CCS her i landet, ikke længere vil deltage i det nuværende udbud og i fremtidige CCS-puljer.

Det var ellers Ørsted, der vandt Danmarks første CCS-udbud for to år siden, og de skal allerede fra begyndelsen af 2026 begynde at fange CO2 på Danmarks to første fuldskala CO2-fangstanlæg på Avedøreværket i Hvidovre og Asnæsværket ved Kalundborg, ligesom de også er involveret i CO2-lagringsprojektet ved Havnsø sammen med norske Equinor og det statsejede Nordsøfonden.

Ørsteds udmelding om at trække sig fra udbuddet er ærgerligt, men det er ikke en tendens, vi skal være bekymrede for griber om sig.

Der er fortsat ni prækvalificerede selskaber og konsortier med en samlet CO2-volumen på omkring 4,5 mio. ton CO2 om året, hvoraf mere end 3 mio. ton findes blandt de nu otte selskaber, der er forankret i fjernvarmesektoren.

De tilbageværende kandidater til statens historisk store CCS-pulje repræsenterer et stærkt felt af selskaber, der lige nu er ved at færdiggøre hver deres indikative bud til Energistyrelsen og derefter gør sig klar til slutspurten frem mod afgivelse af de endelige bud i december.

Snuden i sporet og is i maven

Vi har ventet længe på, at tiden, markedet og efterspørgslen blev moden til CCS-udviklingen. Og vi står for foden af det næste skridt mod den grønne omstilling og en klimaneutral fremtid, nemlig CO2-fangst.

Der har været og er stadig mange usikkerheder forbundet med udviklingen af CCS-værdikæden i Danmark, men tidsplanen for og gennemførslen af udbuddet bør ikke være en af dem. Her skal vi have is i maven.

Energistyrelsen bør droppe de ofte omtalte bøder, som selskaberne risikerer at betale, hvis deres CCS-projekter bliver forsinkede, da forsinkelse for virksomhederne allerede indebærer en række væsentlige, også økonomiske, risici. Men det vigtigste for nuværende er at holde snuden i sporet og ikke begynde at rokke ved båden.

I stedet for at se bekymret til, at Ørsted ikke længere vil være en del af CCS-udviklingen i Danmark, så bør vi i stedet fokusere på, hvor CCS i stedet kan give mening.

Først og fremmest kan vi kigge på, hvordan vi får samlet de gode projekter op, der ikke vinder puljen i denne omgang, og hurtigst muligt få dem og andre gode projekter med i et nyt udbud frem mod et ambitiøst klimamål for 2035.

For potentialet for CO2-fangst i Danmark er stort, og hvis vi skal lykkes med at blive klimapositive i 2050, så får vi behov for mere end hvad den nuværende pulje kan levere.

Indlægget er bragt i Finans.dk den 15. august 2025.