Sænkelse af elafgiften bør føre til bedre rammer for den regulerbare elproduktion

De kommende to år vil Regeringen sænke elafgiften til den minimumssats, som gælder i EU for at give danskerne flere penge mellem hænderne. Reelt fjernes stort set hele afgiften, og det får samtidig eksperter til at advare om, at afskaffelsen vil medføre et stigende elforbrug.

Danmark har allerede et presset elsystem, hvor den generelle øgede elektrificering skaber et øget behov for en stabil forsyning af strøm. Med en afskaffelse af elafgiften bliver danskernes incitament til at spare på energien reduceret og vil bidrage yderligere til at presse på elsystemet.

Her spiller de danske kraftvarmeværker i stigende grad en central og afgørende rolle i at balancere vores elsystem, så vi kan få leveret el, når der er vindstille og solen ikke skinner.

Der skal sikres ordentlig økonomiske rammer for kraftvarmen

Eneste problem er, at kraftvarmeværkerne står overfor en række ændrede rammevilkår, som presser anlæggenes økonomi, der i sidste ende fjerner ønsket og værdien i at føre anlæggene videre, selvom det er nu, hvor Danmarks elsystem og elforbrug har allermest brug for den regulerbare elproduktion, som kraftvarmeværkerne leverer.

Hvis ikke vi har tilstrækkelig med reservekapacitet i form af kraftvarmeværkerne i perioder uden sol og vind, vil vi i stigende grad opleve meget høje elpriser og i værste fald også decideret nedlukning af elforbruget i kortere perioder.

Her vil kraftvarmeværkernes reservekapacitet i mange år frem udgøre en central del af løsningen på lige fod med bl.a. fleksibelt elforbrug og lagringsløsninger, derfor skal der fastsættes bedre økonomiske rammer for den regulerbare elproduktion.

Ændrede rammevilkår er lang tid undervejs

Det er politisk besluttet, at kraftvarmeanlæggene i fremtiden skal aflønnes i elmarkedet for at stå til rådighed. Men denne omstilling af rammevilkårene arbejder Klima- Energi- og Forsyningsministeriet stadig på, og det er forventningen, at det vil tage flere år at implementere denne aflønningsmodel i praksis, selvom der er behov for aflønningen allerede nu.

Særligt de gasfyrede kraftvarmeværkers rammevilkår og økonomi er under forandring, da de tidligere har stået for en central del af varmeproduktionen i mange fjernvarmeselskaber, men nu i forbindelse med den grønne omstilling efterhånden altovervejende står til rådighed som spids- og reservelast på varmeproduktionen.

Samtidig er anlæggene blevet pålagt ændrede afgifter ifm. den grønne skattereform.

Skærer man det skarpt op, så bidrager de nævnte anlæg ikke længere automatisk til lavere varmepriser, men leverer samfundsøkonomisk værdi i form af regulerbar elproduktion – dog uden at få betaling for det i elmarkedet.

Højere CO2-afgift på fossil elproduktion er dårlig timing

Den nye og højere CO2-afgift på fossil elproduktion pr. 1. jan. 2025 er timingmæssigt særdeles uheldig, idet den decideret modarbejder bibeholdelsen af den regulerbare elproduktion til brug for forsyningssikkerheden og stabile energipriser (priser på både el og varme).

Den nævnte afgift burde først have været indført, når man i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sikret aflønning af anlæggene direkte i elmarkedet.

Der er tale om afgiftsstigninger pr. 1 januar 2025 på helt op til 335 pct. for nogle anlæg på deres fossile elproduktion.

I stedet bør afgifterne på fossil elproduktion nu midlertidigt rulles tilbage og først genindføres, når man har etableret en kapacitetsmekanisme som aflønning af kraftvarmeværkeres rådighed for elmarkedet.

Alternative løsninger kan indebære at tilføje midler til kraftvarmeværkerne via politisk aftalte puljer indtil aflønningen i elsystemet er på plads.

Biogas pålægges naturgasafgift

Omkring 40 pct. af den samlede vejruafhængige elproduktionskapacitet i Danmark kommer fra netop de gasfyrede kraftvarmeanlæg.

Disse anlæg er særligt presset, da de pålægges en række naturgasafgifter på hele deres gasforbrug, selv om store dele heraf reelt er forbrug af vedvarende energi i form af opgraderet biogas. Det sker, selv om der er data på, hvor stor en andel af gassen, der er naturgas hhv. opgraderet biogas.

Den biogas, som anvendes uden om det landsdækkende gasnet, afgiftspålægges helt anderledes og her tages der hensyn til, at der netop er tale om en VE-gas. Figuren nedenfor angiver afgiftsniveauer på biogas, alt efter om det transporteres til forbrugeren i et lokalt net eller via det landsdækkende gasnet.

Afgiftssystemet bør i stedet afspejle den fysiske gas, som leveres gennem gasnettet, herunder om det er fossil eller VE-gas.

Dette er endnu et af de forhold man politisk skal kigge på at få ændret, så fjernvarmeselskaberne kun betaler naturgasafgifter for den del af gassen, som faktisk er fossil.

 Man bør både i embedsværket og politisk forholde sig konkret til, hvordan der nu og her kan dæmmes op for, at den regulerbare elproduktion udfases hurtigere, end Danmark har mulighed for at finde alternativer. Det vil kun bidrage til et endnu mere presset elsystem, end det allerede er i dag.