Bevar elproduktionen, bevar forsyningssikkerheden

Af Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme.

Forsyningssikkerhed er igen blevet et kernepolitisk emne. Geopolitiske spændinger og usikkerhed om fremtidens energisamarbejde minder os om, at vi ikke kan tage adgang til energi for givet. Lige nu fylder debatten om kapaciteten i elnettet med god grund.

Men i diskussionen om kabler, transformerstationer og netudbygning er der en anden udfordring, som risikerer at blive overset: Hvor skal strømmen komme fra, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser?

Danmark er på vej mod et energisystem, hvor en stadigt større del af produktionen kommer fra fluktuerende energikilder. Det er en nødvendig og positiv udvikling. Men et energisystem baseret på vejrafhængig produktion alene er sårbart i perioder uden vind og sol. Og der er behov for regulerbar elproduktion, som kan træde til, når vejret ikke leverer. Netop derfor giver det samfundsøkonomisk værdi at bevare kraftvarmeværker i fjernvarmesektoren.

Tidligere leverede mange kraftvarmeværker rundt om i landet både varme og el. I dag er situationen en anden. En større del af strømmen kommer fra vind og sol, og samtidig har fjernvarmesektoren investeret i mange store varmepumper og elkedler, der i stigende grad bliver den centrale varmeproduktionskilde. Fjernvarmesektoren er på den måde gradvist gået fra at være elproducent til at være elforbruger.

Den udvikling er grundlæggende positiv, men den indebærer også et behov for initiativer, der er målrettet el-forsyningssikkerhed.

Dansk Fjernvarme har i en tidligere undersøgelse dokumenteret, at mange af de eksisterende kraftvarmeanlæg nærmer sig slutningen af deres tekniske og økonomiske levetid. Samtidig viste analysen, at det ofte er betydeligt billigere at bevare eksisterende anlæg end at etablere helt nye produktionsenheder. Problemet er blot, at det koster penge at holde anlæggene klar til drift, selv når de kun skal producere strøm i begrænsede perioder.

Derfor er tiden inde til at indføre en kapacitetsmekanisme.

En kapacitetsmekanisme handler grundlæggende om at betale anlæg for at stå til rådighed, når elsystemet har brug for dem, ikke kun for den strøm de producerer. Det vil skabe et økonomisk grundlag for at bevare den regulerbare elproduktion, som samfundet har brug for som sikkerhedsnet. Samtidig vil det være et langt billigere alternativ end at opdage for sent, at vi mangler kapacitet og derfor må investere i nye anlæg eller blive afhængige af importeret strøm på et tidspunkt, hvor der også er usikkerhed om udlandsforbindelser.

Behovet bliver kun større i takt med, at hele Europa elektrificeres. Flere lande vil efterspørge strøm på de samme tidspunkter, og vi kan ikke altid tage for givet, at vores nabolande har overskudskapacitet til rådighed. Derfor er det afgørende, at Danmark fastholder en rimelig grad af egenproduktion og ikke gør sig unødigt afhængig af omverdenen.

Det er altså positivt, at der i regeringsgrundlaget står, at Danmark skal have en strategi for effekttilstrækkelighed. Men strategien skal komme hurtigt og følges op af konkrete initiativer. En kapacitetsmekanisme bør være blandt de vigtigste værktøjer. Ikke for at bremse den grønne omstilling, men for at gøre den robust.

Den grønne omstilling handler ikke kun om at producere mere vedvarende energi. Den handler også om at sikre, at der er strøm i kontakten, når danskerne har brug for den. Derfor skal vi ikke alene investere i elnettet. Vi skal også investere i den regulerbare elproduktion.

Og her er fjernvarmesektorens elproducerende anlæg en del af løsningen. Ikke et levn fra fortiden, men en nødvendig forsikring for fremtidens forsyningssikkerhed.