Fjernvarmen taber i energiregnskab: Dansk Fjernvarme vil ændre regler
Beregningerne af bygningernes energieffektivitet tager ikke nok udgangspunkt i fjernvarmes udnyttelses af overskudsvarme, mener Dansk Fjernvarme.
Danmark står over for en omfattende opgave med at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne som led i implementeringen af EU's bygningsdirektiv.
Men hvis indsatsen skal være samfundsøkonomisk fornuftig, er det afgørende, at de beregningsmetoder, som anvendes til at vurdere bygningernes energibehov, giver et retvisende billede af de forskellige varmeforsyningsformers bidrag i det samlede energisystem.
Det er en problemstilling, som Dansk Fjernvarme gentagne gange har rejst i forbindelse med implementeringen af bygningsdirektivet i dansk lovgivning.
Energifaktorerne har stor betydning for renoveringsbehovet
Krakas analyse viser, at det gennemsnitlige beregnede behov for forbedring af boligers energimæssige ydeevne frem mod 2050 kan reduceres fra omkring 75 procent til 51 procent, hvis fjernvarme og individuelle varmepumper behandles ligeværdigt i beregningerne.
Det er en enorm forskel, der illustrerer uligheden mellem to grønne opvarmningsformer, hvor betydningen af forskellen har store konsekvenser for beregningen af bygningers energimæssige ydeevne.
Det er derfor afgørende, at beregningsgrundlaget afspejler den faktiske udvikling i energisystemet og ikke stiller bestemte opvarmningsformer ringere end andre.
Bygningsreguleringen skal ses i sammenhæng med det samlede energisystem
En central udfordring ved de nuværende beregningsregler er, at de i høj grad vurderer energibehovet inden for husets fire vægge, mens de samfundsmæssige og systemmæssige fordele ved kollektiv varmeforsyning kun i begrænset omfang indgår.
Modsat en individuel varmepumpe, kan fjernvarmen udnytte overskudsvarme fra industri og datacentre, producere fjernvarme på store varmepumper og elkedler samt lagre fjernvarme og dermed flytte store elforbrug til tidspunkter, hvor det er mest fordelagtigt for det samlede energisystem.
Så når vi har beregningsregler, der medfører at nye bygninger med en individuel varmepumpe får et lavere beregnet energibehov end ved valg af fjernvarmeforsyning, samt at eksisterende fjernvarmeforsynede ”ikke-beboelsesbygninger” i fremtiden kan opfylde kommende minimumskrav til den energimæssige ydeevne ved at vælge en individuel elbaseret opvarmningsløsning, er det på ingen måde retvisende for den samfundsmæssige værdi, der i at være koblet på det kollektive fjernvarmenet.
Det er en uhensigtsmæssig konsekvens af regler, der grundlæggende har til formål at fremme energieffektivitet og reducere energiforbruget.
Det understreger også den grundlæggende udfordring i samspillet mellem varmeforsyningsloven (hvor fjernvarmen er etableret eller planlægges ud fra samfundsøkonomiske hensyn), og bygningsreguleringen (hvor den enkelte bygnings beregnede energimæssige ydeevne kan pege i en anden retning ved valg af en individuel varmepumpe).
Renoveringsbehovet er størst, hvor de økonomiske muligheder er mindst
Krakas analyse peger samtidig på en fordelingsmæssig udfordring.
Det beregnede behov for energiforbedringer er generelt størst i boliger i områder med lavere indkomster, hvor udsigten til en tilsvarende stigning i boligens værdi, som følge af renoveringer, er mere begrænset.
Selv om forskellene i analysen ikke er markante, understreger de betydningen af, at fremtidige krav til bygningernes energimæssige ydeevne bygger på et retvisende grundlag, så boligejere med begrænsede økonomiske muligheder ikke stilles over for et unødigt omfattende (beregnet) forbedringsbehov, fordi reglerne ikke i tilstrækkelig grad afspejler fjernvarmens bidrag til et samlet effektivt energisystem.
Behov for nye energifaktorer
I dag anvendes en energifaktor på 0,85 for fjernvarme og 1,9 for elektricitet i bygningsreglementets energirammeberegninger, og når en bygning skal energimærkes.
Der er behov for, at beregningsmetoden og faktorerne i et større omfang inkluderer de forskellige opvarmningsformers faktiske energimæssige og systemmæssige egenskaber.
For beregningsreglerne bør afspejle energibehovet i den enkelte bygning, men også understøtte en effektiv udnyttelse af eksisterende energiinfrastruktur, sammenhængen i det samlede energisystem og undgå ny belastning på elnettet ved at ejendomme frakobler sig fjernvarmesystemet og etablerer individuelle elbaserede varmeløsninger.
Det understøtter både energieffektivitet og samfundsøkonomien i de etablerede fjernvarmesystemer.
Behov for politisk handling
Krakas analyse understreger det behov, som Dansk Fjernvarme har italesat længe – at energifaktorerne skal justeres eller suppleres, inden de også får afgørende betydning for de fremtidige krav til eksisterende bygninger.
Det gælder ikke mindst, når renoveringsbehovet samtidig er størst i områder, hvor boligejerne har de svageste økonomiske forudsætninger for at gennemføre omfattende investeringer.
Problemstillingen er ikke ny.
Vi skal sikre, at bygningsreguleringen fremmer reelle energibesparelser og en omkostningseffektiv renovering af bygningsmassen – uden samtidig at modarbejde et effektivt og sammenhængende energisystem.
De nuværende energifaktorer kan medføre uhensigtsmæssige konsekvenser for bygningsejeres beslutninger og økonomi, samt en allerede robust og samfundsøkonomisk fornuftig fjernvarmeforsyning.
Dette debatindlæg er også bragt i Energy Supply november 2026.
Søren Junge Bak
Bygningsreglement
Brugerinstallationer og Unit-abonnementsordninger
Fjernvarmemålere
Graddage
Distribution
Mobil: +45 29 12 48 51
E-mail: sjb@danskfjernvarme.dk